Kungl. Maj:ts Säd. Proposition N:o 119

Proposition 1904:119

kammare
riksdag
tvåkammaren
session
lagtima
Antal sidor
16

Propositioner och skrivelser

Propositioner är förslag till nya lagar och lagändringar som regeringen lämnar till riksdagen. Regeringen lämnar också skrivelser, som har en mer redogörande karaktär och inte innehåller förslag till riksdagsbeslut.

PDF

Kungl. Maj:ts Säd. Proposition N:o 119.

1

N:o 119.

Kungl. Maj:ts nådiga proposition till Riksdagen med förslag till
lag angående förlängning af tiden, under hvilken förordningen
den 6 juni 1883 rörande de lappar, som med
renar flytta emellan de förenade konungarikena Sverige
och Norge, skall vara gällande; gifven Stockholms slott
den 30 april 1904.

Under åberopande af bilagda i statsrådet och högsta domstolen
förda protokoll samt öfriga till frågan hörande handlingar vill Kungl.
Maj:t härmed, jämlikt § 87 regeringsformen, föreslå Riksdagen att antaga
härvid fogade förslag till lag angående förlängning af tiden, under
hvilken förordningen den 6 juni 1883 rörande de lappar, som med
renar flytta emellan de förenade konungarikena Sverige och Norge,
skall vara gällande.

Kungl. Maj:t förblifver Riksdagen med all kungl. nåd och ynnest
städse välbevågen.

Under Hans Maj:ts

Min allernådig8te Konungs och Herres frånvaro:

GUSTAF.

Ossian Berger.

Bill. till Riksd. Prof. 1904. 1 Sami. 1 Afd. 81 Höft.

1

2

\Kungl.

Förslag

till

Lag

angående förlängning af tiden, under hvilken förordningen den 6 juni 1883
rörande de lappar, som med renar flytta emellan de förenade
konungarikena Sverige och Norge, skall vara gällande.

Härigenom stadgas som följer:

Förordningen den 6 juni 1883 rörande de lappar, som med renar
flytta emellan de förenade konungarikena Sverige och Norge, förblifver
gällande till slutet af år 1907, under villkor att jämväl de för Norge
genom lov af den 2 juni 1883 gifna motsvarande bestämmelser intill
samma tid komma att lända till efterrättelse. Har ej därförinnan ny
gemensam lag blifvit. i bägge rikena antagen, skali första bihanget
eller kodicillen till gränsetraktaten af 7/is oktober 1751, som, medan förordningen
den 6 juni 1883 är gällande, blifver utan verkan, åter träda
i kraft,

Kungl. Maj:ts Nåd. Proposition N:o 119.

3

c

Utdrag af protokollet öfver justitiedepartementsärenden, hållet
inför Hans Kungl. Höghet Kronprinsen-Bcgenten i statsrådet
å Stockholms slott lördagen den 26 mars 1904

i närvaro af:

Hans excellens herr statsministern Boström,

Hans excellens herr ministern för utrikes ärendena Lagerheim,
Statsråden: Odelberg,

Husberg,

Palander,

Westring,

Eamstedt,

Berger,

Meyer,
von Friesen,

Virgin.

Efter gemensam beredning med chefen för civildepartementet anförde
chefen för justitiedepartementet, statsrådet Berger i underdånighet:

»Förordningen den 6 juni 1883 rörande de lappar, som med renar
flytta mellan de förenade konungarikena Sverige och Norge, var, i likhet
med motsvarande norska lag, till en början afsedd att gälla under
en tid af femton år från dess ikraftträdande. Sedermera har dessa
lagars giltighetstid blifvit utsträckt först för tre år och sedan ytterligare
för tre år, i följd hvaraf de äro gällande intill slutet af 1904.
Har ej före detta års utgång ny gemensam lag blifvit i bägge rikena
antagen, skall första bihanget eller kodicillen till gränsetraktaten af 7/jä
oktober 1751, som, medan förordningen den 6 juni 1883 är gällande,
blifver utan verkan, åter träda i kraft.

4

Kungl. Maj:ts Nåd. Proposition N:o 119.

För Sveriges del torde omständigheterna för närvarande icke föranleda,
att andra bestämmelser än de nu gällande äro att anse såsom
önskvärda. I Norge har sedan flera år en kommission varit verksam
med uppgift att öfverväga, bland annat, huruvida det nuvarande förhållandet,
att lapparne flytta landen emellan med sina renar, öfver
hufvud bör för framtiden upprätthållas. Någon framställning från
Norges sida om ändring i gällande bestämmelser har emellertid hittills
icke ägt rum, och anledning finnes att antaga, att förlängning
af tiden för ifrågavarande lagars giltighet skall från Norges sida vinna
bifall. Jag har därför låtit inom justitiedepartementet upprätta förslag
till lag angående förlängning af tiden, under hvilken förordningen den
6 juni 1883 rörande de lappar, som med renar flytta emellan de förenade
konungarikena Sverige och Norge, skall vara gällande.»

Sedan departementschefen härefter uppläst berörda under litt.
B. vid detta protokoll fogade lagförslag, hemställde han i underdånighet,
dels att, för det ändamål § 87 regeringsformen omförmäler, högsta
domstolens utlåtande öfver detsamma måtte genom note ur protokollet
inhämtas, dels ock att note ur protokollet jämväl måtte öfverlämnas
till norska regeringen.

Till denna af statsrådets öfrige ledamöter biträdda
hemställan täcktes Hans Kungl. Höghet Kronprinsen-Regenten
i nåder lämna bifall.

Ur protokollet
Erik Öländer.

Kungl. Maj:ts Nåd. Proposition N:o 119.

Bil. litt. B.

Förslag

till

Lag

angående förlängning af tiden, under hvilken förordningen den 6 juni 1883
rörande de lappar, som med renar flytta emellan de förenade
konungarikena Sverige och Norge, skall vara gällande.

Härigenom stadgas som följer:

Förordningen den 6 juni 1883 rörande de lappar, som med renar
flytta emellan de förenade konungarikena Sverige och Norge, förblifver
gällande till slutet af år 1907, under villkor att jämväl de för Norge
genom lov af den 2 juni 1883 gifna motsvarande bestämmelser intill
samma tid komma att lända till efterrättelse. Har ej därförinnan ny
gemensam lag blifvit i bägge rikena antagen, skall första bihanget
eller kodicillen till gränsetraktaten af 7/is oktober 1751, som, medan förordningen
den 6 juni 1883 är gällande, blifver utan verkan, åter träda
i kraft.

6

Kungl. Majds Nåd. Proposition N:o 119.

Utdrag af protokollet öfver lagärenden, hållet uti Kungl. Maj:ts
Högsta domstol måndagen den 11 april 1904.

Andra rummet.
Närvarande:

Justitieråden Skare*,

WlJKANDER,

Petersson,

Thollander,

C ASSEL,

Quensel,

Silverstolpe.

Tillförordnade byråcliefen för lagärenden, konstituerade revisionssekreteraren
Hellner föredrog:

Note ur protokollet öfver justitiedepartementsärenden, hållet inför
Hans Kungl. Höghet Kronprinsen-Regenten i statsrådet den 26 nästlidne
mars, hvaraf inhämtades, att Kungl. Maj:t förordnat att Högsta
domstolens utlåtande skulle, för det ändamål, § 87 regeringsformen omförmäler,
genom note ur protokollet inhämtas öfver uppgjordt förslag
till lag angående förlängning af tiden, under hvilken förordningen den
6 juni 1883 rörande de lappar, som med renar flytta emellan de förenade
konungarikena Sverige och Norge, skall vara gällande; varande
förslaget under litt. A bilagdt detta protokoll.

Högsta domstolen lämnade förslaget utan anmärkning.

Ur protokollet
Carl Lundquist.

Rungl. Maj:ts Nåd. Proposition N:o 119.

7

Gjenpart

af den Kongelige Norske Regjerings underdanigste
Indstilling af 28 April 1904.

Chefen for Landbrugsdepartementet, Statsråd Chr. P. Mathiesen
har underdanigst föredraget fölgende:

§ 30 i Lov angaaende Lapperne i de forenede Kongeriger Norge

0 g Sverige af 2:den Juni 1883 er saalydende:

»Denne Lov trseder i Kraft fra den Dag Kongen for begge Itiger
bestemmer, efter åt modsvarende Regler er vedtagne for Sveriges vedkommende.
Den förbliver gjeeldende i 15 — femten — Aar fra ntevnte
Dag. Er ikke inden Udlöbet af denne Tid ny fselles Lov blevet antaget

1 begge Itiger, skal 1 :ste Tillseg eller Ivodicil til Traktaten af 7/ls Oktober
1751, som, medens nservserende Lov er gjseldende, ikke kommer till
Anvendelse, atter trsede i Kraft. Herved er dog intet afgjort med
Hensyn til Spörgsmaalet om, hvorvidt noget af Rigerne har Ret til åt
fratreede denne Kodicil.»

Yed Kongelig Kundgjörelse af 6:te Juni 1883 blev det i Henhold
til nsevnte Lovsted bestemt, åt Loven skulde trtede i Kraft fra l:ste
Januar 1884.

I Henhold til disse Bestemmelser skulde saaledes Lappeloven af
1883 vsere traadt ud af Kraft ved Udgangen af 1898.

Loven blev imidlertid ved en norsk Lov af 11 :te Juni 1898 og
en svensk Lov af 9:de September samme Aar tillagt forhenget Gyldighed
til Udgangen af 1901, og derefter yderligere ved en norsk Lov af
14:de Mai 1901 og en svensk Lov af 14:de Juni 1901 tillagt forhenget
Gyldighed til Udgangen af 1904.

Foranledningen til disse Forlsengelser var begge Gånge, åt den i
1897 nedsatte norske Lappekommission ikke havde kunnet tilendebringe
sit Hverv inden vedkommende Loves Gyldighedsfrist.

8

Kling!. Maj:ts Nåd. Proposition N:o 119.

Man til lader sig herom åt henvise til Ot. Prp. N:o 15 for 1898,
Indst. 0. N: o 34 for samme Aar og de mundtlige Forhandlinger i
Odelstinget, Side 131, samt Ot. Prp. N:o 27 for 1900—1901 og Indst.
O. N. 34 for samme Aar og de mundtlige Forhandlinger i Odelstinget,
Side 236.

Gjennem Statsraadsafdelningen i Stockholm har n ser vaer ende Departement
modtaget en tidskrift af en i svensk Statsraad hos Hans
Kongelige Höihed Kronprins-Regenten den 26:de Marts 1904 fört Protokol,
hvori Chefen for det svenske Justitiedepartement henleder Opmerksamheden
paa, åt hvis ikke den svenske Förordning af 6:te Juni 1883
og den norske Lov af 2Men Juni 1883 inden Udgangen af Aaret 1904
gives forlaenget Gyldighedsfrist vil l:ste Tillaeg eller Kodicil til Traktaten
af 7 is Oktober 1751, der ikke kommer til Anvendelse, saalsenge
de nsevnte Lovbestemmelser er gjseldende, atter traede i Kraft.

Det svenske Justitiedepartement anförer, åt i Sverige ansees for
Tiden ikke andre Bestemmelser end de nugjseldende önskelige. Det
nsevnes, åt en Kommission i Norge i flere Aar har vaeret i Virksomhed
og blandt andet har havt uunder Overveielse, hvorvidt det nuvserende
Forhold, åt Lapper flytter fra det ene Land til det andet med sine
Ren, overhovedet for Fremtiden bör opretholdes. Yidere anföres, åt
der fra norsk Side ikke hidtil er fremkommet noget Förslag om Förändring
i de gjseldende Bestemmelser og åt der er Grund til åt antage,
åt et Förslag om Forlsengelse af den omhandlede Lovs Gyldighedsfrist
vil vinde Bifald fra norsk Side. Idet det sluttelig oplyses, åt der i
det svenske Justitiedepartement er udarbeidet Förslag til en ny Lov
om Forlsengelse af den nsevnte Gyldighedsfrist, fremssettes der Förslag
om, åt den svenske Höiesterets Udtalelse maatte blive indhentet om denne
Lov, samt åt en tidskrift af Protokollen maatte blive oversendt den
norske Reglering.

Dette Förslag vandt Hans Kongelige Höihed Kronprins-Regentens
Bifald.

Som Bil seg til det svenske Justitiedepartements Föredrag medfölger
et Udkast til Lov, hvorved den svenske Kongelige Förordning
af 6:te Juni 1883 gjöres gjseldende indtil Udgangen af 1907, paa Betingelse
åt de for Norge ved Lov af 2:den Juni 1883 givne tilsvarende
Bestemmelser förbliver i Kraft i det samme Tidsrum.

Den her i Riget nedsatte Lappekommission har i Skrivelse til
nservserende Departement af 26:de April 1904 anfört fölgende:

»Idet [Kommissionen hei''ved indberetter, åt dens Indstilling vil
foreligge fserdigtrykt ved denne Uges Udlöb og tilligemed dens Arkiv

9

Kumjl. Maj:ts Nåd. Proposition N:o 119.

blive tilstillet det aerede Departement i Löbet af naeste Uge, tillader
man sig samtidig åt henlede Opmaerksainlieden }iaa, åt Loven om
Lapperne i de forenede Kongeriger Norge og Sverige af 2iden Juni
1883 i Henliold till Loven af 14:de Mai 1901 udlöber allerede ved
Udgangen af indevaerende Aar.

Efter Kommissionens Mening vil det medlertid ikke vasre gjörligt
for Regjeringen og Stortliinget inden dette Tidspunkt åt faa behandlet
og truffet Afgjörelse angaaende Indstillingens forskjellige Förslag. Den
indeliolder nemlig förliden Udkast till Lov om Renbeitningen (i 64
Paragrafer), hvilket henstilles under enhver Eventualitet vedtaget,
Förslag blandt andet:

om Bibehold indtil videre — under visse Betingelser — af den
mellem de forenede Rigel’ bestaaende gjensidige Renbeitning,

om formel Opsigelse af Lappekodicillen af 1751, og

om Indledelse af Forhandlinger med Sverige angaaende Vedtagelse
af Bestemmelser, tilsigtende åt aabne Adgang til Fuldbyrdelse i Sverige
af visse norske Lomme og Förlig eller subsidiaert angaaende Förnyelse
for et bestemt Aaremaal af Faelleslappeloven af 1883 med nsermere
paapegede JEndringer m. v.

Man för derför lienstille til det aerede Departements Overveielse,
hvorvidt ikke denne Lov bör söges fornyet — selvfölgelig uforandret
— for et saa långt Tidsrum, som antages paakraevet for anförte Öiemed.

I Betragtning af Sägens Omfång og Vanskeliglied skulde man
vsere tilböielig til åt anse et Tidsrum af tre Aar for passende.»

Departementet antager med Kommissionen, åt en Forlaengelse af
Loven af 1883 som foreslaaet paa 3 Aar vil vasre nödvendig, naar der
efter Afgivelsen af Kommissionens endelige Förslag skal gifves Administrationen
den fornödne Tid til eventuelle Forhandlinger, til Indhentelse
af Erkkeringer angaaende Kommissionens Förslag og til Udarbeidelse af
en Kongelig Proposition i Emnet, hvilken inden Udlöbet af den angivne
Tid forudsaettes vedtaget af Storthinget. Departementet vil derför
anbefale, åt der — under Forudsaetning af, åt en lignende Forlaengelse
finder Sted med Hensyn til den svenske Lov — udfaerdiges en hertill
sigtende Lovbestemmelse.

Ovennaevnte Lov af 14:de Mai 1901 er saalydende:

Lov af 2:den Juni 1883 angaaende Lapperne i de forenede
Kongeriger Norge og Sverige förbliver gjaeldende indtil Udgangen af
Aaret 1904, saafremt de modsvarende Regler, som er vedtagne for
Sveriges vedkommande ved Forordningen af 6:te Juuni 1883 tillaegges
Bih. till Riksd. Prot. 1904. 1 Sami. 1 Afd. 81 Höft. 2

10

Kungl. Maj:ts Nåd. Proposition N:o 119.

Iignende forlsenget Gyldighed. Er ikke inden Udlöbet af denne Tid ny
faelles Lov blevet antaget i begge Rigel'', skal l:ste Till»g eller Kodicil
til Traktaten af Vis Oktober 1751, som, medens nservserande Lov er
gjseldende, ikke kommer til Anvendelse, ätter trsede i Kraft. Herved
er dog intet afgjort med Hensyn till Spörgsmaalet om, hvorvidt noget
af Rigerne har Ret til åt fratrsede denne Kodicil.

Departementet antager, åt den nye Lov — naar undtages Tidsangivelsen
— bör gifves samme Ordlyd som den citerede Lov. Den
vil da, naar undtages det sidste Passus, blive overensstemmende med
det svenske Förslag. Det sidste Passus bär ogsaa ved tidligere Anledninger
ikke vseret medtaget i det svenske Förslag.

Man tillader sig saaledes åt foreslaa, åt der for Storthinget fremsfettes
naadigst Proposition overensstemmende hermed under Forudssetning
af, åt tilsvarende Proposition fremssettes for den svenske Rigsdag.

I Henhold til foranförte, der af Statsraadets övrige Medlemmer i
det Ysesentlige tiltrsedes,

indstilles underdanigst:

åt Gjenpai-t af nservserende Föredrag angaaende
yderligere forlsenget Gyldighed til Udgangen af 1907
af Loven angaaende Lapperne i de forenede Riger af
2:den Juni 1883 naadigst befales tilstillet det Kongelige
svenske Justitiedepartement.

In fidem
Louis Rieker.

Kanyl. Maj:ts Nåd. Proposition N:o 119.

11

Utdrag af protokollet öfver ett justitiedepartementsiirende, hållet
inför Hans Kungl. Höghet Kronprinsen-Regent en i sammansatt
svenskt och norskt statsråd å Stockholms slott
lördagen den 30 april 1904

i närvaro af:

Hans excellens herr statsministern Boström,

Hans excellens herr ministern för utrikes ärendena Lagerheim,

Hans excellens norske herr statsministern Ibsen,

Svenska statsråden: Odelberg,

Husberg,

Palander,

Ramstedt,

Berger,

Meyer,
von Friesen,

Virgin,

Norska statsrådet: Vogt,

Justitieråden: Lilienberg,

Thollårder.

Chefen för svenska justitiedepartementet, statsrådet Berger anmälde
i underdånighet:

dels norska regeringens underdåniga indstilling af den 28 innevarande
april, bifallen genom kungl. resolution denna dag, hvarigenom
till svenska justitiedepartementet öfverlämnats förslag, att giltigheten
af lov af 2:den juni 1883 angaaende lapperne i de forenede kongeriger
Norge og Sverige måtte vtterligare förlängas till utgången af
1907;

12

Kungi. Maj:ts Nåd. Proposition N:o 119.

dels ock högsta domstolens utlåtande öfver det jämlikt Kungl.
Maj:ts beslut den 26 sistlidne mars till högsta domstolen remitterade
förslag till lag angående förlängning af tiden, under hvilken förordningen
den 6 juni 1883 rörande de lappar, som med renar flytta emellan
de förenade konungarikena Sverige och Norge, skall vara gällande;
varande berörda förslag af högsta domstolen lämnadt utan anmärkning.

Efter att hafva redogjort för innehållet af norska regeringens
indstilling anförde departementschefen:

»Enligt norska regeringens indstilling skulle det norska förslaget
med undantag af tidsbestämmelsen erhålla samma lydelse som den norska
lagen af den 14 maj 1901 om forlsenget gyldighed af lov af 2:den juni
1883 angaaende lapperne i de forenede kongeriger Norge og Sverige
och följaktligen skilja sig från det svenska förslaget allenast på samma
sätt soin nyssnämnda norska lag af 1901 afviker från den svenska lagen
af den 14 juni samma år angående förlängning af tiden, under hvilken
förordningen den 6 juni 1883 skall vara gällande, eller därutinnan att
i det norska förslaget tillägges punkten ''Herred er dog intet afgjort
med hensyn til spprgsmaalet om, hvorvidt noget af rigerne har ret til
åt fratrmde denne kodicill

Då häremot icke synes vara något att erinra, skulle förslaget dels
med svensk dels med norsk text erhålla den lydelse, bilagorna litt. A
och B. vid detta protokoll utvisa.

Jag hemställer i underdånighet, att Kungl. Maj:t täcktes besluta
att föreslå Sveriges Riksdag och Norges Storting att antaga dessa
lagförslag, samt att nådiga propositioner härom måtte i hvardera
rikets särskilda statsråd utfärdas.»

Statsrådets öfrige svenske ledamöter äfvensom de närvarande
medlemmarne af den norska statsrådsafdelningen instämde i chefens
för justitiedepartementet berörda hemställan;

och behagade Hans Kungl. Höghet KronprinsenRegenten
densamma i nåder bifalla.

Ur protokollet
Erik Öländer.

Kungl. Maj:ts Nåd. Proposition N:o 119.

13

Bil. litt. A.

Förslag

till

Lag

angående förlängning af tiden, under hvilken förordningen den 6 juni 1883
rörande de lappar, som med renar flytta emellan de förenade
honung arike na Sverige och Norge, shall vara gällande.

Härigenom stadgas som följer:

Förordningen den 6 juni 1883 rörande de lappar, som med renar
flytta emellan de förenade konungarikena Sverige och. Norge, förblifver
gällande till slutet af år 1907, under villkor att jämväl de för Norge
genom lov af den 2 juni 1883 gifna motsvarande bestämmelser intill
samma tid komma att lända till efterrättelse. Har ej därförinnan ny
gemensam lag blifvit i bägge rikena antagen, skall forsta bihanget
eller kodicillen till gränsetraktaten af 7/j8 oktober 1751, som, medan
förordningen den 6 juni 1883 är gällande, blifver utan verkan, åter
träda i kraft.

14

Kungl. Maj.ts Nåd. Proposition N:o 119.

Bil. litt. B.

Udkast

til

Lov om forlcenget Gyldighed af Lov af 2:den Juni 1883 angaaende
Lapperne i de forenede Kongeriger Norge og Sverige.

Lov af 2:den Juni 1883 angaaende Lapperne i de forenede Kongeriger
Norge og Sverige foi-bliver gjseldende indtil Udgangen af Aaret
1907, saafremt de modsvarende Regler, som er vedtagne för Sveriges
Vedkommende ved Forordningen af 6 Juni 1883, tillmgges lignende
forlaenget Gyldighed. Er ikke inden Udlöbet af denne Tid ny fselles
Lov blevet antagen i begge Riger, skal l:ste Tillseg eller Kodicil til
Traktaten af Vis Oktober 1751, som, medens naervterende Lov er gjeeldende,
ikke kommer til Anvaendelse, atter träde i Kraft. Herved er
dog intet afgjort med Hensyn til Spörgsmaalet om, hvorvidt noget af
Rigerne har Ret til åt fratrsede denne Kodicil. •

Kung!. Maj:ts Nåd. Proposition N:o 119.

15

Utdrag af protokollet öfver justiticdepartementscirenden, hållet inför
Hans Kungl. Höghet Kronprinsen-Regenten i statsrådet
å Stockholms slott lördagen den 30 april 1904

i närvaro af:

Hans excellens herr statsministern Boström,

Hans excellens herr ministern för utrikes ärendena Lagerheim,
Statsråden: Odelberg,

Husberg,

Palander,

Ramstedt,

Berger,

Meyer,
von Friesen,

Virgin,

Justitieråden: Lilienberg,

Thollander.

Till åtlydnad af Kungd. Maj:ts i sammansatt svenskt och norskt
statsråd denna dag fattade beslut anmälde chefen för justitiedepartementet,
statsrådet Berger förslag till Kungl. Maj:ts nådiga proposition
till Riksdagen om antagande af lag angående förlängning af tiden,
under hvilken förordningen den 6 juni 1883 rörande de lappar, som med
renar flytta emellan de förenade konungarikena Sverige och Norge,
skall vara gällande.

16

Kungl. Majds Nåd. Proposition No 119.

I enlighet med statsrådets tillstyrkan täcktes
Hans Kungl. Höghet Kronprinsen-Regenten gilla berörda
förslag samt förordna, att i öfverensstämmelse
därmed skulle till Riksdagen aflåtas nådig proposition,
af den lydelse bilagan litt. A vid detta protokoll utvisar.

Ur protokollet
Erik Öländer.

STOCKHOLM, ISAAC MAECUS'' BOKTRYCKERI-AKTIEBOLAG, 1904.

Propositioner och skrivelser

Propositioner är förslag till nya lagar och lagändringar som regeringen lämnar till riksdagen. Regeringen lämnar också skrivelser, som har en mer redogörande karaktär och inte innehåller förslag till riksdagsbeslut.