Motioner i Andra Kammaren, N:o 84 (Motion 1899:84 Andra kammaren)

Motioner i Andra Kammaren, N:o 84.

iV:o 84.

Af herr A. W. Ailsoil i Lidköping, om skrifvelse till Kongl. Maj;t angående
förändrade föreskrifter rörande förvaltningen af omyndiges
medel.

Alltsedan innevarande århundrades förra hälft hafva gång efter
annan hos Riksdagen framlagts förslag till ett bättre ordnande af vårt
förmynderskapsväsen, men utan att intill närvarande stund hafva ledt
till några mera genomgripande förändringar i detsamma. Först år 1869
lyckades det omsider vinna Riksdagens bifall till en föreslagen grundligare
reform i hithörande lagstiftning, och i dess skrifvelse n:o 87 begärdes
hos Kongl. Maj:t utarbetandet af en ny lag i ämnet. Denna
skrifvelse, hvari förordades, bland annat, inrättandet af ett slags förmyndarekamrar
eller nämnd, hvilken skulle bestå af erforderligt antal
skicklige och vederhäftige personer för hvarje domkrets eller annat
lämpligt område, förklarade emellertid några år senare Kongl. Maj:t
icke kunna till någon dess åtgärd föranleda. Sedermera gjorde dåvarande
justitieombudsmannen framställning till 1881 års Riksdag, hvari,
under framhållande af 1861 års förmyndareförordnings så väl formella
som öfriga många brister, föreslogs ny lagstiftning angående förvaltningen
af omyndiges egendom. Hans särdeles klart och grundligt
motiverade förslag till ordnande af hithörande förhållanden i vårt land
var hufvudsakligen grundadt på den i Norge ännu gällande 1857 års
lag om förmyndaremedels förvaltning, hvars vigtigaste bestämmelse är
den om tillsättandet af två öfverförmyndare för visst bestämdt område,
hvilka skola utöfva närmaste kontrollen öfver förmyndarne samt hafva
Bill. till Riksd. Prat. 1899. 1 Sami. 2 Afd. 2 Band. 18 Höft. (N:is 84, 85 ) 1

2 Motioner i Andra Kammaren, N:o 84.

vården om den omyndiges kontanta tillgångar och värdepapper. Detta
justitieombudsmannens förslag blef emellertid af det årets lagutskott i
dess utlåtande n:o 19 afstyrkt och lyckades icke heller vinna Riksdagens
godkännande.

Sedan dess befinner sig vår förmynderskapslagstiftning ännu alltjemt
på i det närmaste samma otillfredsställande ståndpunkt. Visserligen
har, med upphäfvande af 1861 års kongl. förordning, ny »lag
rörande tillsyn å förmyndares förvaltning af omyndigs egendom» blifvit
den 18 april 1884 utfärdad; men om ock genom denna lag en del formella
brister i den äldre förordningen undanröjdes och eu eller annan
dessutom tillagd ny bestämmelse bör erkännas utgöra en förbättring,
så är det likväl långt ifråu att tillräcklig garanti för en god och tryggande
förvaltning af de omyndiges medel vunnits genom den nya lagen.
Sådan trygghet torde ej kunna vinnas, med mindre den omyndiges
medel, framför allt hans rörliga förmögenhet, ställes under offentlig
myndighets förvaltning. Såsom det nu är stäldt, kan ej förekommas,
att den omyndiges tillgångar lätt sammanblandas med förmyndarens
egna och löpa fara att gå lörlorade, om denne kommer på ekonomiskt
obestånd. Exemplen härpå äro icke alltför sällsynta, såsom en hvar
nog har sig bekant. Den kontroll, som det åligger öfverförmyndaren,
d. v. s. den domstol som förordnat förmyndaren, att jemte »gode männen»
utöfva, kan ej tänkas varda fullt effektiv, då deras uppdrag i allmänhet.
fattas hufvudsakligen bestå endast deri, att de en gång årligen
inom viss tid skola mottaga och granska den räkning, förmyndaren är
skyldig aflemna, jemte uppgift om, huru myndlingens kontanta medel
äro placerade. Då dennes kontanta tillgångar och värdehandlingar för
öfrigt hela året rundt stå till förmyndarens fria förfogande, så utgör
denna af gode männen tillfälligt verkstälda granskning en väl svag
borgen för, att medlen städse finnas i godt och säkert förvar. Uppkommer
anledning att fatta misstroende till förmyndarens redlighet eller
vederhäftighet, ega visserligen gode männen både rättighet och skyldighet
att påkalla domstolens särskilda åtgärd till betryggande af myndlingens
egendom; men när det kommit derhän, visar sig nog oftast,
att detta steg då tagits för sent. Hela nyttan af godemansinstitutionen
inskränker sig nu i sjelfva verket dertill, att ordentlig räkning mellan
förmyndaren och den omyndige måste föras, hvarigenom det blir klart,
huru mycket myndlingen har att fordra af sin förmyndare. Huruvida
han kan fa ut sin fordran, då han en gång blir myndig, är en annan sak.

Stockholms stad eger sedan långt tillbaka en förmyndarekammare,
hvilken fungerar på ett utmärkt sätt och visat sig lemna fullt betryg -

Motioner i Andra Kammaren, N:o 84.

gande garanti för bevarandet af de omyndiges tillgångar. Det må då
med skäl väcka förvåning, att lagstiftaren icke längesedan visat sig
angelägen att bereda de omyndige i landets öfriga delar samma trygghet.
Må vara, att de för hufvudstaden i detta hänseende vidtagna
anordningarna icke lika bra lämpa sig för öfriga städer och den vidsträckta
landsbygden, så kunde de dock i mångt och mycket tjena till
föresyn för en hela landet omfattande ändamålsenligare förmynderskapslagstiftning.
Från andra länders lagstiftning i ämnet, särskildt våra
närmaste grannar Norges och Danmarks, hafva vi ock beaktansvärda
lärdomar att härvid hemta.

Såsom ofvan är nämndt, har förslag till ny lagstiftning, bygdt
på den norska förmyndarelagens grunder, en gång varit föremål försvenska
Riksdagens behandling, men ej vunnit dess godkännande. Ett
förnyande af samma förslag torde derför icke heller nu ega större utsigt
till framgång, hvarför jag i stället vill förorda, att den danska
lagen af år 1868 angående förvaltningen af omyndiges medel måtte
tagas till mönster för en blifvande svensk förmyndarelag, och jag gör
detta så mycket hellre, som den danska lagen synes mig mer än den
norska hafva betingelser för att i sina grunddrag kunna med fördel
vinna tillämpning i vårt land. Båda hafva emellertid så afgjorda företräden
framför den hos oss gällande förmynderskapslagen, att man bör
finna sig väl tillfreds, hvilkendera än får tjena till förebild vid den
reform af vårt förmynderskapsväsen, som är oundgängligt af nöden och
ej tål uppskof, om vi skola undgå förebråelsen att alltför länge hafva
försummat statens pligt mot våra föräldralöse minderårige, hvilka ej
sjelfva kunna sköta och taga vara på sin egendom.

Enligt danska lagen utöfvas öfverförmynderskapet af ett i hufvudstaden
upprättadt centralt embetsverk med af Konungen tillsatt chef.
Det har två afdelningar, en för Köbenhavn och en för det öfriga Danmark,
och har till uppgift att, med vissa inskränkningar, förvalta de omyndiges
penningar och värdepapper, under det förvaltningen af myndlingens
fastighet (och vissa andra tillgångar) tillkommer den af underdomstolen
tillsatte förmyndaren, hvars magtbefogenhet och skyldigheter äro i lagen
närmare angifna.

Denna lag — för hvars innehåll i öfrigt hänvisas till den min
motion åtföljande bilagan — synes mig i sina hufvudgrunder särdeles
lämplig att taga till efterföljd vid reformerandet af vårt lands förmynderskapsväsen.
Den medför inga öfverdrifvet höga förvaltningskostnader,
men erbjuder för de omyndige all önskvärd trygghet mot förlust
eller minskning af deras förmögenhet. Det är ock kändt, att i Danmark

Motioner i Andra Kammaren., N:o 84.

råder den största belåtenhet med dess nuvarande förmynderskapslagstiftning.
Man kan invända, att det centralisationssystem, som i förevarande
fall låter sig med fördel tillämpas i det lilla, tätt befolkade
Danmark, icke passade för vårt så vidsträckta land med dess mera
glesa befolkning; men den olägenheten bör lätt kunna öfvervinnas genom
anordnande af ett i mån af behof ökadt antal förvaltningscentra i orterna.

I förhoppning att Riksdagen skall dela mina här uttryckta åsigter
så väl om behofvet af vårt förmynderskapsväsens reformerande som om
lämpligheten att hos oss härvid tillämpa den princip, hvarpå lagstiftningen
i Danmark är byggd, utbeder jag mig från Riksdagens sida ett
uttalande i sådan rigtning, samt tillåter mig nu alltså vördsamt föreslå,

att Riksdagen behagade i förnyad underdånig
skrifvelse anhålla, det Kongl. Maj:t täcktes med afseende
å behofvet af betryggande föreskrifter rörande
förvaltningen af omyndiges medel taga i öfvervägande,
huruvida lämpliga bestämmelser i ofvan angifna eller
annan syftning borde meddelas, samt i sådant fall
låta utarbeta och för Riksdagen framlägga förslag i
ämnet.

Om remiss till lagutskottet anhålles.

Stockholm den 27 januari 1899.

A. W. Nilson.

Motioner i Andra Kammaren, N:o 84.

Bilaga till motionen n:o 84 i Andra Kammaren.

Lov

indelioldende Bestemmelser angaaende Förvaltningen af UmyndigesMidler.

Kj0beuhavn don 26 Mai 1868.

Vi CHRISTIAN den NIENDE, af Guds Naade Konge till Danmark,
de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn,
Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, gjpre vitterligt: Rigsdagen har
vedtaget og Vi ved Vört Samtykke stadfaestet f0lgende Lov:

I. For Kjobenhavn.

§ 1.

Med Hensyn til Bestyrelsen af Kjpbenhavns Overformynderi og
Varetagelsen af de 0vrige dette vedkommende Forretninger bär det sit
Forblivende ved den Ordning, der i Henhold til Lov om Bestyrelsen
af Kj0benhavns kommunale Anliggender af 4de Marts 1857 § 2 er
truffen ved kongelig Resolution af 29de December s. A., kundgjort ved
Justitsministeriets Bekjendtgj0relse af 31te nasstefter. Dog bliver der
for Tiden efter lste April 1869 åt aflaegge et aarligt Regnskab, der
undergives sasrlig Revision, og fastsastter Justitsministeren de naermere
Regler saavel for Formen af Regnskabet, som for den ommeldte Revision
og for den Kontrol, der bliver åt fpre med, åt de Belpb, der skulle
indgaae i Overformynderiet, virkelig indkomme. Ligeledes skal det
med de af de f0lgende Bestemmelser i denne Lov, navnlig i §§ 5, 11
og 12, flydende Forandringer kave sit Forblivende ved de for Kjpbenbavns
Overformynderi nu gjaeldende Regler om, hvilke Midler der derunder
henh0re, om disse Midlers Fordeling imellem Mässen og enkelt
Vaergemaal, om Reservefonden og om Kapitalernes Anbringelse og
Frugtbargjprelse til Fordeel for Interessenterne.

6 Motioner i Andra Kammaren, N:o 84.

De Afgifter, der i Iienhold til allerh0ieste Resolution af 5te August
1851 svares af de Renter, som af Overformynderiet udbetales eller opIgegges,
blive fra lite December Termin 1868 åt regne, f0rste Gång i
denne Termin, kun åt erlmgge med det halve Belpb, medmindre Reservetonden
skulde. gaae ned under 4 pCt. af Overformynderiets renteba?-rende Masse; i dette Tilfadde forhpies Afgifterne paany till de nu fastsatte
Bel0b saalsenge, indtil Reservefonden naaer 5 pCt. af Mässen.
Den visse under Overformynderiet bestyrede Midler paahvilende Förpligtelse
til ved Utgången af Overformynderiet åt svare Udskrivningspenge
ophasves.

II. För Landet og Kjobstaederne udenfor Kjobenhavn.

§ 2.

Den nuvasrende Bestyrelse af Overformynderimidlerne udenfor
Kjöbenhavn ophaeves fra lste April 1869, og i Stedet derför oprettes
eet Overformynderi med Sasde i Kjpbenhavn, hvilket med Hensyn til
Bogholderi, Regnskabsfprelse, Kassevaesen, Aktivers Opbevaring og
Forsyning med Forbudspaategning samt Kontrol og Revision indrettes
paa samme Maade som Kj0benhavns Overformynderi.

Det nye Overformynderi henlaegges under Overformynderen for
Kjpbenbavn, men bestyres som en sirlig Afdeling, indtil anderledes
bestemmes ved Lov.

De Udgifter, som medgaae til den nye Overformynderiafdelings
förste Indretning, blive med Undtagelse af Udgifterne til Lokalets Indretning,
der atholdes af Kj0benhavns Overformynderi, åt afholde af
Statskassen.

Samtlige til den nye Overformynderiafdelings Drift medgaaende
Udgifter afholdes af Kjebenhavns Overformynderi imod et aarligt Vederlag
af 6,0Q0 Rd., som den nye Overformynderiafdeling vil have åt
udrede af sine sserlige Indtasgter.

De nasrmere Regler for den nye Overformynderiafdelings Indretning,
Antallet af dens Embeds- og Bestillingsm^nd og de L0nninger,
der blive åt tillaegge disse, den Kaution, der skal stilles, og det Bel0b,
der kan anvendes til Kontorudgifter, bestemmes ved et af Kongen
approberet Regulativ, men indtil et saadant kan trmde i Kraft, af Justitsministeren.
Med Hensyn til Embedsmmndenes Pensionering for -

Motioner i Andra Kammaren, N:o 84.

holdes efter Pensionsloven af 5te Januar 1851, dog åt Pensionerne
udredes af Renten af den i § 4 omhandlede Reservefond.

§ 3.

Under den nye Overformynderiafdeling inddrages alle de Kapitaler,
der den lste April 1869 indestaae i Overformynderierne udenfor
Kjobenhavn. Fra samme Dag af modtager den nye Overformynderiafdeling
alle de Kapitaler, der efter de nugjseldende Lovforskrifter skulle
indsasttes i hine Overformynderier (dog med de af §§ 11 och 12 folgende
Undtagelser), ligesom ogsaa de Kapitaler, til hvis Indsasttelse i
Afdelingen sirlig Tilladelse meddeles af Justitsministeren. De under
Afdelingen henhorende Kapitaler bestyres enten som en samlet Masse
eller särskilt.

1) Under Massebestyrelsen inddrages:

a) Allé rede Penge, der overgaae til eller indsmttes i Overformynderiet,
eller indkomme ved Indfrielsen af eller Afdrag paa de
under samme henh0rende Vserdipapirer.

b) Alle de under de nuvmrende Overformynderier henh0rende Obligationer,
som ere udstedte for direkte Overformynderiudlaan. Om
Öbligationernes Övergång til Mässen gj0res en Paategning paa
dem liden Brug af Stempel.

2) Särskilt bestyres:

a) De under de nuvmronde Overformynderier henhorende Vmrdipapirer,
der ikke efter Förskriften i Nr. 1 Litr. b. overgaae til
Mässen, saavelsom de Yserdipapirer, der efter den lste April 1869
udlaegges vedkommeode Umyndige paa Skifte eller tillsegges dem
paa anden Maade, saasom ved Gave.

b) De Midler, som Justitsministeren sirligt tillader åt maatte bestyres
särskilt.

Förste Prioritets Panteobligationer i fäste Eiendomme, der,
som ikke bidrorende fra direkte Overformynderiudlaan, ellers
henhore under Nr. 2. a, kunne dog, naar de basre den lovbestemte
Reute, af Overformynderen överföres til Massebestyrelsen, naar

Motioner i Andra Kammaren, N:o 84.

de af ham i Förening med Laanebestyrelsen findes åt afgive aldeles
betryggende Sikkerhed.

§ 4.

Til Bestridelse af de med Bestyrelsen af det nye Overformynderi
forbundne Utgifter o g til Dannelsen af en Reservefond henbegges:

1) En Afgift, som i bver Rentetermin indeholdes af hver Rigsdaler,
der i Rente udbetales eller oplaegges, nemlig:

a) af de fra de nuvmrende Overformynderier overgaaede Kapitaler
og af alle Kapitaler, der i Medfpr af Lovgivningen skulle indsrnttes
i Overformynderiet, 2 sk., og

b) af andre Kapitaler, der if0lge sirlig Tilladelse blive indsatte i
Overformynderiet, 4 sk. Forsaavidt og saalsenge Renten af saadanne
Kapitaler tilfalder Personer, bvis Formue efter den almindelige
Lovgivning henh0rer under Overformynderiets Bestyrelse,
svares dog kun 2 sk.

2) 1 pCt., som de, der erholde Laan af Overformynderiets samlede
Masse, t, ved Laanenes Modtagelse have åt erlagge af den Sum, for
hvilken der udstedes Obligation, hvad enten det er et nyt Laan, de
modtage, eller de kun overtage et alt tidligere bevilget Laan.

3) Den Rente, som indvindes ved, åt Overformynderimassens Debitorer
have åt indbetale Renten et halvt Aar forud.

4) Renten af Reservefonden efter Fradrag af de til Pensionerne ifelge
Slutningen af § 2 medgaaende Beleb.

5) Hvad der ellers maatte indvindes ved Rentes Rente eller paa anden
Maade.

Den under Nr. 3 nmvnte Forudbetaling af Renter skal dog for de
nuvserende Debitorers Vedkommende, naar de onske Saadant, ikke ivasrkssettes
paa eengang, men successive i Debet af 2 Aar.

Af de ovenfor naevnte Indtaegter afholdes först samtlige med
Overformynderiets Bestyrelse forbundne Utgifter. Det overskydende
Belpb henbegges til en Reservefond for Overformynderiet. Reservefondens
Midler anbringes i let realisable Vaerdipapirer, efter Justitsministe -

Motioner i Andra Kammaren, N:o 84.

rens naermere Bestemruelse, indtil de have naaet en Storrelse af 50,000
Rd. Naar dette Belob er naaet, anbringes det Overskjdende ved Udlaan
i Overeensstemmelse med de om Anbringelsen af Umyndiges Midler
gjmldende Forskrifter og Reglerne i § 8.

Naar Reservefonden har naaet en saadan Storrelse, åt den udgjor
5 pCt. af Overformynderiets rentebserende Masse, blive de under Nr! 1
naevnte Afgifter åt nedsastte til det Halve. Skulde Reservefonden senere
gaae ned under 4 pCt af Overformynderiets rentebierende Masse, indtrmde
paany de under Nr. 1 anferte Afgiftsbeleb, indtil Reservefonden
igjen har naaet 5 pCt. af Mässen.

Under Reservefonden inddrages ogsaa de Reservefonds, der maatte
haves ved noget af denuvieiende Overformynderier udenfor Kjobenliavn,
og det överlädes Justitsministeren, til Fordeel for dem, hvis Midler nu
henlmre under, eller efter de hidtil gjieldende Regler vilde vmre åt indsfette
i et saadant Overformynderi, åt nedssette Afgifterne under 1, forsaavidt
den deraf flydende Mindreindtaegt for Overformynderiet kan
dmkkes af den inddragne Fonds Renter.

§ 5.

Saafremt de Midler, der under den nye Overformynderiafdeling
bestyres som en samlet Masse, skulde lide noget Tab, bliver det åt
d locke af den forommeldte Reservefond, og dersom denne ikke slaaer
til, af Kjebenhavns Overformynderies Reservefond mod Regres til den
forstmevnte, hvilken paa samme Maade skal tjene som subsidiair Reservefond
for Kjpbenhavns Overformynderi. Skulde der tilstpde nogen
af Overformynderiafdelingernes Masser et saadant Tab, åt begge Reservefonds
ere utilstrmkkelige til dets Dikning, bliver det forel0big åt
diekke af Statskassen, indtil denne kan erholde Refusion af de Reservefonds,
der paany blive åt opsamle. Lide de Midler, der bestyres särskilt,
noget Tab, baeres dette af vedkommende Kapitaleier eller Rentenyder
selv, enhver for sit Vedkommende, uden Krav paa Reservefonden,
medmindre Tabet er åt tilskrive den uforsvarlige Ödfprelse af
Forretninger, som i Overformynderiets Tjeneste ere paalagte eller overdragne
Embedsmaend eller Andre; thi i''dette Tilfselde vil Reservefonden
have åt. diekke, hvad der ikke kan erholdes hos den Skyldige,
hvem Erstatningspligten paahviler.

§ 6.

De Kapitaler, der bestyres under det nye Overformynderies Masse,
give vedkommende Lodtugere 4 pCt. aarlig Rcnte fra den fprste, efteråt
Bill. till Rik sd. Prof 1899. 1 Samt. 2 Afd. 2 Band. 18 Höft. 2

Motioner i Andra Kammaren, N:o 84.

Kapitalerne ere indkomne til Overformynderiet, intraedende lite Juni
eller lite December Termin, naar de ere indkomne senest inden Slutningen
af den foregaaende Maaned, men i Mellemtiden 3 pCt fra den
lite i den näste Maaned efter, åt de ere indkomne. De Midler, der
bestyres särskilt, anbringes, naar de udsaettes af Overformynderiet, efter
de samme Regler, som gjselde med Hensyn til Frugtbargjprelsen af
Overformynderiets Midler i Almindelighed.

Midler, som ikke strax kunne anbringes ved Udlaan eller paa
anden lovbestemt Maade, skulle indtil Saadant kan ske, indsmttes til
Forrentning i Nationalbanken eller andre af Justitsministeren fra Tid
til anden bestemte Pengeinstituter.

Samtlige Skifteforvaltere b0r saa betimeligt som muligt meddele
Overformynderiet Underretning om forestaaende Indbetalinger med omtrentlig
Angivelse af Tiden og Belebet.

§ 7.

Der skal saavidt muligt trseffes Föranstaltning til, att saavel Udbetaling
af som Indbetaling til det nye Overformynderi af Kapitaler og
Renter kan, naar de Vedkommende betimeligt derom fremsastte Begjsering,
ske igjennem stedlige Myndigheder eller Pengeinstituter, saaledes
åt de Private frigjores overfor Overformynderiet ved Indbetaling til
disse Myndigheder eller Instituter, og omvendt, Overformynderiets Ansvar
overfor de Private fprst oph0rer ved Udbetalingen fra dem til de
Vedkommende. Det överlädes Justitsministeren att trgeffe de i saa
Hänseende fornpdne nmrmere bestemmelser.

Udbetaling af Renter saavelsom af Kapitaler, der udgaae af Overformynderiet,
er dette kun pligtigt åt gj0re i de to lovbestemte aarlige
Omslagsterminer.

Portoudgifter ved Forsendelsen af Renter og Kapitaler fra Overformynderiet
til de omhandlede lokale Udbetalingssteder skulle bferes
af Overformynderiet, men ved Forsendelsen til Overformynderiet af de
af Debitorerne indbetalte Renter og Kapitaler af disse selv. I denne
sidste Hänseende, ligesom med Hensyn til den i § 4 Nr. 3 omhandlede
Forudbetaling, bliver der itide åt give enhver af de nuvaerende
Debitorer sirligt Paalasg, for åt de derefter kunne erklsere sig, om de
ville efterkomme dette eller foretrsekke Kapitalernes Opsigelse.

§ 8.

Anbringelsen ved Udlaan i fäste Eiendomme af det nye Overformynderies
Midler bestemmes af Overformynderen i Förening med en i

Motioner i Andra Kammaren, N:o 84.

hver Amtsraadskreds oprettet Laanebestyrelse, bestaaende af et af Justitsministeren
valgt Medlem, der er Bestyrelse^ Formand, og 2 Masnd,
udnsevnte for Kjpbenhavns og Bornholms Amtsraadskredses Vedkommende
begge af Amtsraadet, men ellers 1 af Amtsraadet og 1 af Kommunalbestyrelserne
i Amtsraadskredsenes Kj0bstaeder. Findes der i
Amtsraadskredsene flere Kjöbstseder, foregaaer Valget paa den i Loven
af 16de Harts 1851 § 4 foreskrevne Maade. Valget sker paa 6 Aar,
dog saaledes, åt af dem, der vaslges lste Gång, afgaaer 1 efter 2 Aars
og 1 efter 4 Aars Forlpb, hvorved Lodtrsekning gj0r Udslaget. Skulde
Nogen af de Valgte paa Grund af Dpdsfald eller andre Grunde afgaae
inden den lovbestemte Tid, vselges for den tilbagestaaende Deel af
denne en Anden i hans Sted. I Tilfaslde af Uenighed mellem Laanebestyrelsen
og Overformynderen, om eller hvorvid et Laan b0r bevilges,
bliver Laanet henholdsviis åt nasgte eller åt bevilge med det
mindre Belöb, medmindre Nogen af dem förlänger Sägen afgjort af
Justitsministeren. Udlaanene ske i Overeensstemmelse med de om slige
Midlers Anbringelse gjasldende Regler, navnlig Reskript af 7de Februar
1794 og Forordningen af 7de Juni 1827, forsaavidt de kunne forenes
med den i nservserende Lov befalede Bestyrelse af Midlerne som en
samlet Masse. Intet Udlaan i fäste Eiendomme b0r skee, forinden det
til Udlaan bestemte Bel0b har vseret beh0rigt udbudt ved Bekiendtgjprelse
for og i det Amt, hvori Udlaanene skulle spges anbragte. De
Midler, der udlaanes fra Overformynderiet, fordeles saavidt muligt paa
samtlige Amter i samme Forhold, som der fra hvert indkommer redo
Penge i Overformynderiet, selvfölgelig under Forudsmtning af, åt de
Panter, der bydes, afgive aldeles betryggende Sikkerhed.

Sp0rgsmaal om Samtykke til, åt enkelte Bele af det stillede Pant
undtages fra Behmftelsen, og til Laans Overtagelse af nye Flere afgj0res
af Laanebestyrelsen i Förening med Overformynderen paa samme Maade
som Sp0rgsmaal om nye Laan.

§ 9.

Revisionen af Regnskaberne fra de hitilveerende Overformynderier
udenfor Kj0benhavn tilendebringes paa seedvanlig Maade for Tiden indtil
lste April 1869.

Til Justitsministeriet insendes aarligt en Opgj0relse, der viser det
nye Overformynderies Tilstand ved Regnskabsaarets Udlpb, atfattet, saaledes,
åt deraf tillige kan sees, hvorledes det i § 8, lste St-ykke, sidste
Punktum givne Bud er efterkommet, hvilken Opgjprelse bringes til
almindelig Kundskab.

Motioner i Andra Kammaren, N:o 84.

§ 10.

Övergången af Bestyrelsen af Overformynderikapitalerne udenfor
Kj0benkavn til det nye Overformynderi medf0rer ikke Övergången til
samme af nogen af de 0vrige Forretninger med Idensyn til Forsorgen
for de Umyndige, der nu paahvile Skifteforvalterne paa Landet og
Overformynderne i Kjpbstsederne. Alle disse Forretninger saavelsom
de Forretninger i samme Henseende, der nu paahvile Magistraterne i
Kjpbstsederne, blive, efteråt det nye Overformynderi er traadt i Virksomhed,
saavel paa Landet som i Kj0bst83derne åt varetage af Skifteretterne,
der saaledes -ville have åt f0re Tilsyn med de Umyndiges
Vasrger, som til dem skulle aflsegge Regnskaberne for Vasrgebestyrelsen,
ligesom endvidere Forretningerne med Hensyn till Umyndiggjprelse,
Beskikkelse af Vserger og Kuratorer, Tilbagetagelse af saadan Beskikkelse
og Udelukkelse fra Vsergemaal skulle tilfalde Skifteretterne. Amtmanden
vedbliver åt fungere som overordnet Pupilautoritet og beholder i
denne Egenskab alle de Forretninger, der nu paahvile ham, forsaavidt ikke
nservaerende Lovs Forskrifter medfpre, åt de bortfalde. Navnlig beholder
han saaledes ogsaa den Myndighed, der nu efter Forordningen af 23de
Mai 1800 § 6 tilkommer ham med Hensyn til åt bevilge Udbetaligen
til Vmrgerne af Kapitaler, der indestaae i Overformynderiet, kun åt det
efter det Foregaaende istedetfor Overformynderne er Skifteretten, hvis
Samtykke b0r vsere erhvervet.

III. Almindelige Bestemmelser.

§ IL

Det skal vsere enhver Arvelader tilladt åt bestemme, hvem der
som Vaerge skal bestyre de Midler, han efterlader en Umyndig, forutsat
åt den Valgte ikke er eu Person, hvem Vsergemaal efter Lovgivningens
almindelige Regler ei t0r betroes. Tillige skal det vsere ham tilladt åt
bestemme, åt Midlerne ikke skulle indsoattes i Overformynderiet, men
åt den af ham valgte Vaerge skal bestyre, ikke blot de aarlige Indtsegter,
men ogsaa Kapitalen. Finder Skifteretten, der behandler Arveladerens
Bo, eller den Umyndiges naermeste Slsegt den trufne testamentariske
Bestemmelse stridende imod den Umyndiges Tarv, bliver Justitsministerens
Afgjprelse åt erhverve, om og hvorvidt bestemmelsen b0r tages
tilfplge eller der skal forholdes efter de almindelige Lovforskrifter.
Behandles Boet af extraordinaire Skifteforvaltere, bpr disse, naar Arve -

Motioner i Andra Kammaren, N:o 84.

laderen har bestemt, åt en en Umyndig tilfaldende Kapital skal holdes
udenfor Overformynderiet, gjpre Indberetning derom til den ordinaire
Skifteret, för åt demie, hvis den dertil floder Anledning, kan erhverve
Justitsministerens Afgj0relse. Den testamentarisk indsatte Vaerge er,
efter åt have indvilget i åt overtage Vasrgemaalet og tiltraadt dette, paa
samme Maade, som andre Vaerger undergiven det OffentJiges Tilsyn og
har til vedkommende Pupilautoritet åt aflaegge Regnskab for Vsergebestyrelsen.
Findes det af Hens3m til den Umyndiges Torv npdvendigt
åt fjerne ham fra Vaergemaalet og indssette en anden Vserge til under
Iagttagelse af Lovens almindelige Forskrifter åt bestyre den Umyndiges
Formue, bliver Sägen åt forelasgge Justitsministeren til Afgj0relse.

§ 12.

Umyndiges _ Midler, der ere sikkrede ved tinglaest Skifteextrakt i
Medför af Reskript åt 7de Februar 1794 § 2 og Plakaterne af 19de
August 1S23 og 13de April 1824, skulle, saalsenge de saaledes ere
sikkrede, ikke henhpre under Overformynderiets Bestyrelse, men Tilsynet
med disse Midler bliver herefter åt f0re af de vedkommende Umyndiges
Vaerger. Det tilkommer Skifteretten åt läge Bestämmelse om, åt Midlerne
skulle anbringes paa den anf0rte Maade, dog åt der forinden gives
Vasrgen Leilighet til åt yttre sig derover.

I ethvert Tilfaelde, hvor en saadan Anbringelse floder Sted, har
Vaergen, til hvem der åt Skifteretten meddeles en paa Udlaegsdebitors
Bekostning tingltest Skifteextrakt, åt l0re Tilsyn med de Gjenstande,
hvori der er givet de Umyndige Sikkerhed, og ipvrigt åt paasee, åt
de Umyndiges Ret ikke tabes eller formindskes, samt, naar han formener,
åt Sikkerheden forringes, åt gjbre Indberetning til Skifteretten,
som da, naar den anseer Vasrgens Formening for begrundet, har åt
drage Omsorg for, åt det i den Anledning efter Omstaendighederne
Forn0due af V0ei''gen foranstaltes. Förändring i den de Umyndige givne
Sikkerhed kan alene tilstaaes af Over0vrigheden. Afbetalinger paa
Gjaelden kuune alene gj0res til Skifteretten og b0r, for åt have Gyldighed
ligeovertor de Lmyndige, atskrives paa den hos Vasrgen beroende Skifteextrakt.
Forsaavidt Belpbet ikke i Overeensstemmelse med Loven af
29de December 1857 skal udbetales til Vsergen, bor Skifteretten strax
indsende det til Overform}rnderiet, till hvilket ogsaa Veergen uden Ophold
gjbr® Inberetning om Af betalingen. De nasrmere Forholdsregler
til Sikkring åt, åt de indbetalte Belpb indkomme i Overformynderiet,
fasts^ttes af Justitsministeren.

Motioner i Andra Kammaren, N:o 84.

Ved Meddelelsen af Samtykket till Midlernes anbringelso på den
her omhandlede Maade bpr til Skifteprotokolleu tilfpres det Fornpdne
om Véergens Mangel paa Berettigelse til åt disponere over de Umyndiges
Sikkerhedsret eller til åt modtage Afbetalinger paa Gjaslden samt om
hans Förpligtelse til åt indberette mulige Afbetalinger til Overformynderiet,
ligesom der ogsaa bpr gives de fpr neervaerende Lovs Kundgjorelse
udfaerdigede Skifteextrakter Paategning herom, forinden de overleveres
til Vasrgerne.

Umyndiges fäste Eiendomme, Lpspreeffekter og Fordringer paa
Naturalydelser og desliges skulle ligeledes holdes udenfor Overformynderibestyrelsen
og alene vaere undergivne Vmrgens Förvaltning,
under Tilsyn af vedkommende Pupilautoritet.

§ 13.

De i D. L. 3—17—26 fastsatte Vaergepenge bortfalde for Fremtiden.
Derimod kan Justitsministeren ved st0rre eller besvaerligere
Vaergemaah fornemmelig for Umyndiggjorte eller naar det er överdraget
Va3rgerne åt bestyre fäste Eiendomme, bestemme et påseende
Vederlag til dem. *

§ 14.

Ligesom Bestemmelserne i Resolutionen af 30te April 1823, bekjendtgjordt
ved Kancelli-Circulaire af 17de Mai samme Aar, skulle
have Anvendelse med Hensyn til Overformynderiet, saaledes skal det
ogsaa paaligge Retsskriverne — i Kj0benhavn Brevskriverkontoret —,
naar der tinglaeses et Skjpde eller en Kjpbe-, Gave- eller Mageskiftekontrakt
paa en Eiendom, hvori Overformynderiet eller nogen derunder
hemhprende Lodtager er prioriteret, åt gj0re Inberetning derom til dette.
I dette 0iemed skulle Paategninger, hvorved en Panteobligation i en
fast Eiendom ganske eller tildeels udlasgges nogen Lodtager i Overformynderiet,
tinglaeses og infpres paa Eiendommens Folium, dog uden
Gebyr. Derhos skal det vaere Pligt for Vaerger åt gjdre Indberetning
til Overformynderiet, saasnart de komme til Kundskab om, åt Eiendomme,
hvori deres Myndlingers under Overformynderibestyrelse henhprende
Midler ere udsatte, forringes, ganske eller tilldeels exproprieres, skifte
Eier, eller der ipvrigt med Hensyn til dem intraeffer Omstaendigheder,
som ere af Betydning med Hensyn til deres Myndlingers Sikkerhed.

Motioner i Andra Kammaren, N:o 84.

§ 15.

Denne Lov gjaslder ikke for Fser0erne.

Hvorefter alle Vedkommende sig have åt rette.

Gifvet i Vor Residentsstad Kjöbenhavn, den 26de Mai 1868.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.
CHRISTIAN R.

(L. S.)

Th. Rosenörn Teilmann.