Motioner i Andra Kammaren, N:o 173
Motion 1904:173 Andra kammaren
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
1
N:o 173.
Af herr A. A. Johansson i Möllstorp m. fl., i anledning af
motionen n:o 13 om skrifvelse till Kungl. Maj.t angående
revision af sjölagen.
I motion n:o 13 till innevarande års Riksdag har herr S. A. K.
Natt och Dag åter upptagit den viktiga frågan om bestämmelser till
betryggande af de till svenska handelsflottan hörande fartygs sjöduglighet.
Han har sålunda efter en redogörelse för hvad i dessa ämnen förekommit
vid riksdagarnc 1899, 1901 och 1902 påyrkat utredning, bland annat,
rörande de förhållanden, som innefattas i Andra Kammarens beslut vid
sistnämnda riksdag, eller
dels i hvad män föreskrifter lämpligen kunna meddelas till förebyggande
däraf, att lcondemnerade fartyg användas i fraktfart, utan att
deras sjövärdighet blifvit genom behörigt bevis ådagalagd, äfvensom i
syfte att kontroll må komma att utöfvas å beskaffenheten af ångfartygs
pannor och ångrör;
dels i hvad mån fullständigare föreskrifter än de nu gällande böra
meddelas i fråga om fartygs utrustning med lifbärgnings- och eldsläckningsredskap
;
och dels hvilka bestämmelser beträffande fartygs nedlastning, däckslastens
höjd och fastgörande, besättningars styrka äfvensom allmän statskontroll
å fartygs sjöduglighet m. m. kunna vara af nöden till minskande
af de med sjöfarten förbundna faror.
Men jämte dessa önskemål, hvilka samtliga syfta till säkerhetsåtgärder,
särskildt med hänsyn till besättningarne å våra handelsfartyg,
till motverkande af de med sjöfarten förbundna faror, — och i afseende
Bill. till Biksd. Prof. 1904. 1 Sami. 2 Afd. 2 Band. 55 Käft. (N;o 173.) 1
2 Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
å hvilka önskemål vi till fullo instämma med motionären — liar lian äfven
upptagit andra, som afse ändringar i andra syften i vår nu gällande sjörätt.
Sålunda liar kan, med omnämnande af den enligt beslut af femte
nordiska sjöfartsmötet i Köpenhamn den 2—4 juli 1903 till Kungl. Maj:t
gjorda framställningen om en gemensam nordisk sjölagskommitté, samt med
framhållande af åtskilliga vid sagda möte gjorda uttalanden, påyrkat utredning
och lagstiftningsåtgärder äfven i fråga om kommandot till rodret,
rymningsoskicket och tjänsten ombord, äfvensom med afseende å den
nyare tidens kraf och säregna förhållanden å fraktmarknaden samt redares
och betraktares rättsställning till hvarandra; och har han, i anslutning
till sjöfartsmötets nyssberörda framställning, föreslagit en skrifvelse till
Kungl. Maj:t med anhållan om en revision af sjölagen, eventuellt gemensam
för de tre nordiska länderna, därvid bland annat borde särskild! tagas
hänsyn till samtliga ofvan berörda önskemål.
I likhet med motionären hålla vi före, att den af nordiska sjöfartsmötet
begärda allmänna revisionen af sjölagen och förslaget om en för
sådant ändamål afsedd permanent skandinavisk kommitté kunna innebära
en fara för att den först omnämnda för vår sjöfarande befolkning så viktiga
frågan om säkerhetsåtgärder till motverkande af de med sjöfarten förbundna
faror skjutas åt sidan. Vi äro därför ock motionären tacksamma för att
han åter upptagit denna fråga. Men i olikhet med honom anse vi, att
för denna frågas lösning icke är nödigt eller ens lämpligt att åvägabringa
en allmän revision af sjölagen eller att komma med den vidtutseende
apparaten af en stor internationell skandinavisk sjölagskommitté.
Det är nämligen så, att våra grannländer Korge och Danmark
redan hafva vidtagit lagstiftningsåtgärder på detta område, hvilka det
synes angeläget för oss att, i öfverensstämmelse naturligen med hos oss
till äfventyrs rådande särskilda förhållanden, i vår lagstiftning upptaga.
Dessa bestämmelser äro fristående från den för de tre nordiska länderna
lika sjölagen. Sålunda har i Korge numera utfärdats »Lov om Statskontrol
med Skibes Sjödygtighed» af den 9 juni 1903 (bilaga 1), och i
Danmark har den 13 februari 1903 fastställts en »Lov om Tilsyn med
Dampfartöjer in. m.» (bilaga 2). I dessa lagar meddelas bestämmelser,
i den norska med synnerlig fullständighet, såväl å ett fartygs beskaffenhet
och utrustning m. m. som tillsynen härom, utan att därför någon revision
af sjölagen ägt rum. Så bör lämpligen kunna ske äfven hos oss.
Då denna fråga förra gången förevar i Riksdagen, framhölls, bland
andra skäl mot vidtagande af någon åtgärd i detta afseende, att genom
-
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
3
förande hos oss af dylika lagbestämmelser icke borde ifrågakomma i
annan män än de vunne anslutning af öfriga sjöfarande nationer och
särskildt af våra närmaste grannar. Detta sista har nu skett. Och det
synes oss under sådana förhållanden vara i hög grad angeläget, att vi,
i fråga om skyddsåtgärder för våra sjömän vid utöfvandet af deras i allt
fall högst farliga kall, icke blifva allt för mycket efter våra grannar.
Ett efterblifvande härutinnan skulle, om det finge längre fortgå, med
all säkerhet kunna blifva ödesdigert för hela vår skeppsfart, som nu är
stadd i en glädjande utveckling. Att särskildt talet om att sjöfartsnäringen
genom de ifrågasatta kontrollåtgärderna skulle öfver höfvan
betungas, saknar grund, och att en dylik kontroll kan utan kännbar
kostnad för sjöfartsnäringen anordnas, visas genom den danska lagens
exempel.
Beträffande den ifrågasatta lagstiftningens omfattning, torde den
böra afse alla sådana fartyg, som enligt kungl. förordningen den 18
oktober 1901 äro registreringspliktiga. Och tillåta vi oss såsom hufvudsakliga
föremål för denna lagstiftning framhålla följande önskemål, omfattande
jämväl hvad i Andra Kammarens ofvan omförmälta beslut upptagits,
nämligen: af staten anordnad eller godkänd tillsyn å fartygs sjöduglighet,
särdeles med hänsyn till beskaffenheten af skrof, maskineri och
inredning i öfrigt, lastens anbringande, särskildt i fråga om däckslast
samt eldfarliga och explosiva varor, bemanning, lifbärgnings- och eldsläckningsredskap,
signallanternor, belysningsmateriel m. m., i hvilka
afseenden noggrannare föreskrifter än de nu gällande äro erforderliga;
mera effektivitet vid undersökningar i anledning af inträffade
sjöolyckor;
särskilda föreskrifter angående villkoren för registrering af kondemnerade
samt af äldre från utlandet inköpta fartyg.
Utan att vilja yttra oss om behofvet eller lämpligheten af den i
motionen n:o 13 ur andra synpunkter påyrkade revisionen af sjölagen,
hvarom utan Riksdagens åtgörande framställning från i ämnet kompetent
håll redan gjorts hos Kungl. Maj:t, få vi på grund af det ofvan
anförda härmed vördsamt hemställa,
att Riksdagen måtte i skrifvelse till Kungl. Maj:t
anhålla, att Kungl. Maj:t täcktes taga i öfvervägande,
hvilka lagbestämmelser kunna, utöfver de nu gällande,
vara erforderliga och lämpliga i ändamål att, till mot
-
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
verkande af de med sjöfarten förbundna faror, åstadkomma
en betryggande kontroll å fartygs sjöduglighet,
samt till Kiksdagen inkomma med förslag i ämnet.
Stockholm den 6 februari 1904.
Adolf Johansson.
Henne Öhngren.
Johan Widén.
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
Bilaga 1.
Lov om Statskontrol med Skibes Sjodygtighed af 9 Juni 1903.
Ahnindelige Bestemmelser.
Förste Kapitel.
Om Kontrol i Almindélighed.
§ 1. Til Betryggelse for, åt de i Love og Forskrifter opstillede Fordringer
betraefiende Skibes Sjodygtighed opfyldes, skal norske Skibe, der er registreringspligtige
i Henhold til Lov af 4de Mai 1901 om Registrering af Skibe, vare underkastede
saadan Kontrol, som närvarande Lov bestemmer.
Dog kan Loven efter Kongens naermere Bestemmelse i den instrykning,
som maate ansees paakrsevet, ogsaa gives Anvendelse paa Skibe af mindre Dragtigbed,
end § 1 i naevnte Lov fastsatter.
Kontrolen omfatter ethvert Forbold, som betinger eller kan indvirke paa et
Skibs Sjodygtighed.
§ 2. Et Skib betragtes som usjodygtigt, naar det paa Grund af Mangler
ved Skrog, Udrustning, Maskineri eller Bemanding eller paa Grund af Överlastning
eller mangelfuld Lastning eller af andre Grunde befinder sig i saadan Forfatning,
åt det under Hensyntagen til den Fart, hvorfor Skibet er bestemt, maa anses
förbundet med större Fare for Menneskeliv åt gaa tilsjos med samme, end Bedriften
som saadan saedvansmsessig medforer.
§ 3. Den almindelige Kontrol med Skibe og med de Forhold, som betinger
deres Sjodygtighed, henhorer under det Departement, som Kongen bestemmer.
Til Behandling af disse Anliggender oprettes i naevnte Departement et särskilt
Kontor (»Sjöfartsfonden)- Dettes Chef maa vaere en i Sjovsesen og Skibsanliggender
syrlig kyndig Mand.
§ 4. Departementet udover denne Kontrolmyndighed ved Hjaelp af:
a. Skibsinspektorer,
b. Besigtelsesmaend, i Tilfmlde »Det norske Veritas» (jfr. § 9),
c. Maond, opnaevnte for enkelt Leilighed,
d. Konsuler.
6
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
§ 5. Skibsinspektorers Gjnremaal vil bovedsagelig staa i Förbindelse med
Undersogelser i Anledning af Sjnulykker (jfr. §§ 16—19). De maa ved bnngere
Tids Fart i overordnet Skilling med Handelsskib have erhvervet sig Erinring''og
praktisk Kyndigbed i Sjnvsesen og Skibsanliggender samt vyre mindst 30 Aar gamle.
§ 6. Besigtelsesmaands Virksombed vil vaesentlig vsere af teknisk Natur.
De maa vsere sserlig kyndige i Skibs- eller Maskinbygning samt mindst 25 Aar gamle.
§ 7. Skibsinspekterer og Besigtelsesmsend anssettes af Kongen paa seks
Maaneders Opsigelse. Deres Lön udredes af Statskassen.
De maa ikke vsere interesserede i noget deres Tilsyn underlagt Skib, og
Skibsinspektnrer maa ikke overtage an det lonnet Arbeide.
Omraadet for deres Yirksomhed og Grsenserne for de dem tillagte Distrikter
fastssettes, forsaavidt nservserende Lov ikke beröm indebolder Bestemmelse, ved Instruks,
udfserdiget af vedkommende Departement.
§ 8. For enkelt Leilighed eller enkelte Tilfselde kan Departementet opnsevne
en eller flere Msend til åt bistaa Tilsynet i Gjoremaal, som udkrsever speciel
Kyndigbed, eller som det savner Anledning til selv åt bebandle.
§ 9. Kongen kan med Stortbingets Samtykke bestemme, åt vedkommende
Departement under Udevelsen af Kontrolen kan benytte sig af Besigtelsesinstitntionen
»Det norske Veritas» i det Omfång, for det Tidsrum og paa de Betingelser, som
efter nsermere Overenskomst mellem Departementet og denne Institution maatte
blive fastsat.
Andet Kapitel.
Om Tilsynet.
§ 10. Ved Udtrykket »Tilsyn» forstaaes i nservserende Lov — alt efter
Omstsendigbederne — vedkommende Departement og de Tjenestemsend, som i Henhold
til denne Lov er samme underlagte, samt i Tilfselde (jfr. § 9) »Det norske
Veritas» og dettes Funktionserer.
§ 11. Tilsynet bar saavidt muligt åt bolde sig underrettet om den Forfatning,
bvori de i dets Distrikt bjemmebnrende Skibe og norske Skibe, der befarer
Distriktet, befinder sig, og åt skride ind, bvor der maatte findes Grund til et indgaaende
Eftersyn, först det kan bringes i Erfaring, bvorvidt vedkommende Skib er i
sjodygtig Stånd og forovrigt udstyret i Overensstemmelse med gjseldende Love og
Bestemmelser.
Det paabviler derhos Tilsynet åt paase, åt de Fordringer, som maa stilles
til Bessetningens Kvalifikationer og Antal, er sköte Fyldest i den instrykning, som
Skibets Beskaffenbed, Fartens Art og nvrige Forbold gjnr nndvendig.
§ 12. Tilsynet er berettiget til åt gaa ombord i norske Skibe for åt besigte
samme. Ved disse Besigtelser paabviler det Skibets Beder og dennes Fuldmsegtig
åt yde Bistånd i den instrykning, som forhaandenvyrende Hjylpemidler
tilsteder.
Besigtelsen kan foregaa til enbver rimelig Tid og kan Udstrsekkes til bver
enkelt del af Skibet, dets Maskineri, Kjedler, Baade, Udstyr, Ladning m. v.
7
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
Naar Tilsynet finder, åt det ikke paa nogensombelst anden Maade har Adgang
til åt forvisse sig om et Skibs Forfatning, kan det begjsere det aabnet, dets
Maskiner sat i Gång, dets Last udlosset eller enbver anden Föranstaltning truffet,
der ansees uomgjaengelig nodvendig for Undersogelsen.
§ 13. Dersom et Steds Politi, Havne- eller Toldvaesen bringer i Erfaring,
åt Skib, der er bjemmehorende paa Stedet, eller norsk Skib, som befarar samme,
bar saadanne Feil eller Mangler, åt der kan raade Tvivl om dets Sjodygtighed,
paaligger det nmvnte Myndigheder straks åt gjore Anmeldelse herom til nmrmeste
Tilsyn.
§ 14. Skibets Peder er forpligtet til åt erlaogge den til enbver Tid af
Storthinget for Besigtelser, Udfmrdigelser af Certifikater m. v. bestemte Betaling,
hvilken bliver åt indbetale til Statskassen.
§ 15. Tilsynet har til vedkommeude Departement åt indsende Indberetning
om Begivenheder og Forbold inden sit Distrikt, hvilke kan antages åt vsere af
Interesse for Skibsfarten.
Departementet har åt offentlig]ore et Sammendrag af disse Beretninger og
en statistisk Oversigt over de i det forlobne Aar indtrufne större Sjaulykker, for
hvilke norske Fartoier har vseret udsatte, saavidt muligt med Angivelse af de nsermere
Omstaendigheder, bvorunder disse Sjoulykker bar fundet Sted, og de antagelige
Aarsager til samme.
Tredie Kapitel.
Om Undersagelser i Anledning af Sjaulykker in. v.
§ 16. Er Skib forulykket eller forladt i Sjoen, eller er ved en Ulykkesbsendelse
Menneskeliv gaaet tabt, har Eieren eller den bestyrande Beder uopboldelig
eller senest inden fjorten Dage, efter åt Ulykkener kommen til hans Kundskab, beröm
åt give vedkommende Skibsinspektor Underretning. Naar noget Skib befrygtes åt
vsere forsvundet, paabviler det endvidere Eieren eller den bestyrande Beder inden
en Maaned efter Udlobet af den i Sjofartslovens § 258 fastsatte Abandonfrist åt
meddele vedkommende Skibsinspektor Underretning beröm.
§ 17. Skibsinspektoren bar Politimyndigbed i Anliggender, der staar i Förbindelse
med Skibes Sjodygtigbed, eller som kommer ind under närvarande Lov.
Kongen bestemmer, hvorvidt og i hvilken Udstrsekning Skibsinspektoren
skal bave Paatalemyndigbed. Dog kan Skibsinspektoren ikke afgjore Sporgsmaalet
om Tiltale.
§ 18. Af enhver Efterforskning og retslig Forundersogelse i Sager af den
Art, åt der i samme er tillagt Skibsinspektoren Paatalemyndigbed, bliver Udskrift
uopholdelig åt tilstille vedkommende Statsadvokat eller, saafremt Sägen angaar en
Förseelse, vedkommende Politimester (Foged), ledsaget af Skibsinspektorens Bedegjorelse
angaaende Skadens eller Ulykkens formentlige Aarsager og af hans begrundede
Udtalelse om, hvorvidt der bor reises Tiltale.
§ 19. Skibsinspektoren bliver åt varsle til og bar personlig eller i Forfaldstilfaelde
ved Stedfortraeder åt vaere tilstede ved de inden hans Distrikt forekom
-
8
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
mende Retsmoder under Efterforskninger og retslige Forundersogelser i Sager af den
Art, åt der i samme er tillagt ham Paatalemyndighed, samt ved de i Sjofartslovens
§ 321 omhandlede Sjoforklaringer og åt paase, åt alle til vedkommende Sags fulde
(^plysning tjenende Enkeltheder og navnlig i Tilfaelde af Sjoulykke alle Omstaendiglieder,
som kan kave vaeret Aarsag til Ulykken, saa noiagtig og indgaaende som muligt
bliver Gijenstand for Undersogelse og Förklaring. Han er i dette 0iemed berettiget
til åt gjore sig bekjendt med Sägens Akter, åt rette Begjaeringer til Retten,
åt stilla Sporgsmaal til Vidnerne gjennem Rettens Formand og åt gjore de Protokoltilforsler,
ban maatte Ande fornodne.
§ 20. Norsk Konsul eller — forsaavidt som ban dertil af Kongen bar erboldt
Bemyndigelse — norsk Vicekonsul bar, saasnart ban kommer til Kundskab om,
åt Sjoulykke af den i Sjofartslovens § 321 omhandlede Art har rammet norsk Skib,
der befinder sig i hans Distrikt, eller hvis Besaetning samlet eller enkeltvis
ankommer til hans Distrikt, uopfordret og uopboldelig åt anstille förnöden Undersogelse.
§ 21. Forklaringer under Efterforskninger og retslige Forundersogelser kan
i Udlandet, hvor Kongen dertil har givet Bemyndigelse, afgives for en Ret, bestaaende
af den norske Konsul som Formand med to af denne for bvert enkelt Tilfaelde
opnaevnte og tilsagte Skibsforere, helst norske, svenske eller danske, eller andre sagkyndige
Maend. Disse har Adgang til ved Siden af Formanden åt foretage
Afhorelse.
Vedkommende Personers Afhorelse og Protokollationen af deres Udsagn kan
ske paa fremmed Sprog, saafremt baade de og Rettens Medlemmer er Sproget
maegtige.
Kan paa Grund af Forboldene en tilfredsstillende Konsulsret ikke ssettes,
kan de anforte Forklaringer afgives for udenlandsk Domstol.
tidskrift af de foretagne Efterforskninger og optagne retslige Forundersogelser,
ledsaget af en af Konsulsretten affattet Redegjorelse angaaende Skadens eller
Ulykkens formentlige Aarsager, bliver uopboldelig af Konsulen gjennem Departementet
åt tilstille den Skibsinspektor, i bvis Distrikt sigtede eller vedkommende
Skib er hjemmeborende.
De naermere Förskrifter vedrorende Omfanget af og Fremgangsmaaden ved
de af Konsulsretterne foretagne Undersogelser kan gives af Kongen.
Der kan tilstaaes de tilsagte Maend eu Godtgjorelse af Statskassen efter
Regler, som bestemmes af Kongen.
§ 22. Den i § 21 omhandlede Konsulsret bliver i enbver Henseende åt
ligestille med Forborsretten, dog uden dommende Myndigbed.
Saafremt Forfolgningen er rettet mod en bestemt mistaenkt, bor der ved Förhandling
for Konsulsretten saavidt muligt beskikkes ham en Försvaret blandt dertil
skikkede Maend. Undladelse heta! er dog ikke til Hinder for de afgivne Vidnesbyrds
Oplaesning under Hovedforhandling.
§ 23. De naermere Forskrifter angaaende Skibsinspektorens Tjenestepligter
som Politimyndighed gives af Kongen.
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
9
Fjerde Kapitel.
Om Besigtelse og Tilbageholdelse.
§ 24. Skib, der i Henhold til Bestemmelserne i § 2 man ansees som
usjodygtigt for den Reise, hvorfor det er bestemt, kan i norske Havne i Overensstemmelse
med naervaerende Lov forelobig tilbageboldes.
Ligeledes kan Skib forelobig tilbageholdes, hvis Rederen eller hans Fuldmeegtig
hindrer Tilsynet fra åt gaa ombord for åt besigte Skibet eller vaegrer sig for
åt efterkomme de Krav, hvortil Tilsynet i Medför af § 12 er berettiget.
§ 25. Bestemmelse om et saadant Skibs forelobige Tilbageholdelse kan fattes
af vedkommende Departement eller af den, som af dette hertil bemyndiges. Den
fattede Bestemmelse meddeles oieblikkelig vedkommende Toldvaesen, der har att paase,
åt Skibet indtil videre ikke udexpederes.
Hvor det gjaelder Skib i indenrigs Fart, kan Tilsynet hindra dets Afgång
fra Havn ved Politiets Föranstaltning.
Er det blevet tilbageholdt af nogen dertil bemyndiget, bliver Melding
herom uopholdelig åt afgive til vedkommende Departement.
Skriftlig Underretning om Tilbageholdelsen blifver samtidig åt tilstille Skibets
Forer, ledsaget af (^plysning om Grundene til samme og af Opgave over de
Forfoininger, som antages fornodne, forat Skibet kan gives Adgang til åt tiltraede
sin Reise.
Er Tilsynets Indgriben foranlediget af nogen interesseret Trediemand, skal
der i Tilfselde af, åt Skibet ikke tilbageholdes, snarest muligt meddeles denne Underretning
derom.
§ 26. Anser Reder eller Forer sig brostholden ved den fattede Bestemmelse,
kan han inden 48 Timer, efteråt Underretning er blevet Foreren meddelt, henvende
sig til det Steds Sjaret, hvor Skibet henligger, med Begjsering om dennes Afgjorelse
i Sägen.
Sägen skal uden Ophold berammes til Foretagelse snarest ske kan.
Saafremt Sägen ikke inden Udlabet af den ovenfor bestemte Frist er indrägt
for Retten, skal Adgangen til åt sage Erstatning hos det Offentlige vaere
lukket.
§ 27. Efter foretagen Besigtelse saavel af Skibet i sin Almindelighed som
navnlig af de paaklagede Mangler og efter åt have paahart Parternes Forklaringer
samt de Vidneprov, hvortil der maatte vaere Anledning, afgiver Sjaretten sin Kjendelse,
gaaende ud paa Skibets Lasladelse eller paa dets yderligere Tilbageholdelse, i
sidstnaevnte Tilfselde med Angivelse af de Forfaininger, som fornodiges for åt bringe
det i sjadygtig Stånd for den paataenkte Reise. Under de heromhandlede Afgjarelser
har Retten Adgang til åt indhente Erklaeringer af speciel Sagkyndige.
§ 28. Finder Retten, åt der savnes rimelig og paaviselig Grund til forelabig
åt tilbageholde Skibet, har Rederen Ret til Erstatning af det Offentlige for de
af Tilbageholdelsen flydende Omkostninger og Tab, hvilken Erstatning bliver åt tilkjende
barn af Retten efter derom nedlagt Paastand.
Bill. till Riksd. Prof. 1904. 1 Sami. 2 A/d. 2 Band. 55 Häft.
2
10
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
Viser det sig derimod, åt Skibet paa den Tid, Tilbageboldelsen finder Sted,
lider af saadanne Feil eller Mangler, åt det af Retten kjendes åt vare usjodygtigt,
eller findes Tilbageboldelsen åt skyldes saadant Forhold som i § 24, 2det Led
omhandlet, paahviler det Rederen åt godtgjore det Offentlige de med Tilbageholdelsen
og Besigtelsen forbundne Omkostninger.
Efteråt Kjendelsen er falden, bar Rettens Formand uopboldelig åt meddele
Toldvsesenet eller, om Skibet gaar i indenrigs Fart, Politiet, bvorvidt Skibet bliver
åt loslade eller tilbagebolde.
Rettens Formand har snarest muligt åt tilstille Rederen eller hans Fuldmaegtig
Afskrift af Kjendelsen.
§ 29. Vidnesbyrd fra Tilsynet om, åt Udbedringer, der maatte vaere paabudne,
er udfarte, medforer Förpligtelse til åt loslade Skibet.
§ 30. Rettens Kjendelse kan appelleres til Overskjon, sammensat efter
Sjofartslovens § 329. Dettes Afgjorelse er endelig saavel med Hensyn til Sporgsmaalet
om selve Tilbageholdelsen som om det deraf flydende Pengeansvar.
Forsaavidt Sjorettens Kjendelse gaar ud paa Tilbageholdelse, maa Appel
fra Rederens eller hans Fuldm segtigs Side finde Sted inden 48 Timer, efteråt den i
§ 28, sidste Led omhandlede Afskrift af Kjendelsen er modtaget.
§ 31. Hvis der fremsaettes Begjsering om et Skibs Tilbageholdelse, og denne
maa finde Sted, inden Besigtelse kan foretages, kan Tilsynet af Klageren fordre
Garanti for den Erstatning, som i Henhold til § 28 maatte kunne blive ilagt det
Offentlige.
Garanti kan dog ikke fordres, hvis Flertallet af et Fartois Manskab frsemssetter
saadan Begjsering, og denne ikke antages urimelig.
Hvis Tilbageholdelsen blifver underkjendt, skal dog det Offentlige have
Regres ogsaa til Mandskab overensstemmende med Reglerne i Sjofartslovens
§87.
§ 32. Finder Tilsynet, att et Skib vistnok ikke lider af saadanne Feil eller
Mangler, åt der er Foie til åt tilbageholde det som usjodygtigt, men åt dets Forfatning
eller Udrustning dog ikke er overensstemmende med gjseldende Love og Forskrifter,
har det åt afgive Indberetning herom till Departementet, hvis de paapegede
Mangler ikke er udbedrede inden Skibets Afreise eller inden den af Tilsynet satte
Frist.
§ 33. I Sager, der angaar Skibes Sjodygtighed og er reiste i Henhold til
denne Lov, skal ved Opnsevnelse saavel efter Sjofartslovens § 313, som dens § 329
iagttages, åt saavidt muligt eu Sjomand af lavere Grad end Skibsforer, Styrmand
eller Maskinist bliver Medlem af Retten. Findes ingen Saadan i Udvalget efter §
313, kan han opnsevnes af det almindelige Udvalg efter Lov om Lagrettesmaend af
28:de August 1854, og hvis der heller ikke i dette Udvalg findes nogen saadan,
har Rettens Formand åt foretage den fornodne Opnsevnelse.
§ 34. Hvis Tilsynet i udenlandsk Havn finder, åt et norsk Skib ikke er
sjodygtigt i Henhold til § 2, paahviler det Tilsynet uopholdelig åt give Skibets
Forer skriftlig Underretning om de Mangler, som det anses fornodent åt udbedre
inden Skibets Afreise, og åt forvisse sig om, åt dette bliver efterkommet. Hvis de
11
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
af Tilsynet paabudte Forfoininger ikke bliver trufne, har Tilsynet åt underrette
Skibets Mandskab om Forholdet og snarest muligt åt afgive Indberetning om det
passerede til vedkommende Departement.
Specielle Bestemmelser.
Femte Kapitel.
1. Skibe, indkjobte fra Utlandet.
§ 35. Naar Skib, hiemmehorende i Udlandet, indkjobes af norsk Borger,
skal dette, uanseet Bestemmelserne i Lov om Sjöfarten af 20de Juli 1893 og i Lov
om .Registrering af Skibe af 4de Mai 1901, ikke kunne tildeles Nationalitetsbevis,
dersom Skibet er af Trae eller af Trae og Jern (Composite) og over 20 Aar gammelt,
eller af Jern (Staal) og over 30 Aar gammelt, medmindre Skibet, hvis det er
af Trae, i »Det norske Veritas» har Klassen A 1 og, hvis det er af Jern (Staal),
1 A 1 eller tilsvarende Klasser i andre af Kongen anerkjendte Besigtelsesinstitutioner.
Derhos udfordres, åt Skibet kjendes sjodygtigt efter Besigtelse af »Det
norske Veritas» eller af en anden af Kongen anerkjendt Besigtelsesinstitution eller
af tvende af Konsulen opnaevnte norske Maend, hvilke begge skal vsere Skibsforere,
hvis Besigtelsen gjaelder et Seilskib, men den ene en Skibsforer og den anden en
maskinkyndig Mand, hvis det gjaelder et Dampskib. Denne Besigtelse bliver åt afholde,
forindeu Skibet gaar i Fart og bor ogsaa omfatte Bundundersogelser.
2. Maskineri og Kjedler.
§ 36. Ethvert Dampskib, saavelsom ethvert Seilskib forsynet medDonkeykjedel,
skal vaere i Besiddelse af Certifikat, udstedt af Tilsynet og godtgjorende, åt
efter forudgaaende noie Besigtelse saavel Maskineri som Kjedler og Rorledninger,
der er udsatte for Damptryk, er befundne betryggende forarbeidede, udstyrede og
vedligeholdte samt i fuldt arbeidsmaessig Stånd.
§ 37. I dette Certifikat bliver åt anfore det Tidsrum, for hvilket det er
gjaeldende.
Naar den fastsatte Termin er udloben, eller naar en Hovedreparation af
Maskiner eller Kjedler har fundet Sted, bliver ny Besigtelse åt foretage og, hvis
alt befindes i fuldt betryggende Stånd, nyt Certifikat åt udfaerdige.
§ 38. Hvis Skibet i de i foranstaaende Paragraf, sidste Led angivne Tilfmlde
befinder sig i udenrigs Havn og ingen Anledning dersteds gives til åt erholde
Maskineri og Kjedler besigtede paa forskriftmsessig Maade, har Foreren, hvis dertil
er Anledning, gjennem Konsulen åt hevirke opnaevt sagkyndige til åt foretage Besigtelsen
og til i Tilfaelde åt udfserdige omhandlede Certifikat. Det Tidsrum, for
hvilket et saadant Certifikat er gjaeldende, kan i intet Tilfaelde overskride et Aar.
Kan Besigtelse heller ikke paa denne Maade foretages, afgives midlertidig for Dampskibs
Vedkommende af dets Forstemaskinist og for Seilskibs Vedkommende af dels
Forer en Erklaering om Maskineriets og Kjedlernes Tilstand, hvilken indtages i
Skibets Dagbok.
12
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
§ 39. I Förbindelse med Besigtelsen bliver åt undersaga, hvorvidt Maskineri
samt Maskin- og Kjedelrum er saaledes anordnede, åt de nedvendige Hensyn til
Maskinfolkenes Sundhed og Sikkerhed er iagttagne.
§ 40. Hvis Maskineri, Kjedler eller Rorledninger ikke findes åt vsere i
fuldt betryggande og arbeidsmsessig Stånd, bliver Certifikat ikke åt udfserdige, forinden
de af Besigtelsen paapegede Mangler er bleven befundne udbedrede.
Hvis Sundheds- og Sikkerhedsanordninger findes åt vsere mangelfulde, er
denne Omstsendighed vistnok ikke til bestemt Hinder for Udstedelse af Certifikat,
men i dette bliver de paatrufne Mangler åt indfore og eu Termin att fastssette, inden
hvilken de skal vsere afhjulpne.
§ 41. Nsermere Forskrifter for Udstyr, Undersogelse og Pro ve af Maskineri,
Kjedler og Rorledninger, der er udsatte for Damptryk, utfserdiges af Kongen eller
den, han (fertil bemyndiger.
Herunder iagttages, åt de til enhver Tid for »Det norske Yeritas» gjseldende
Regler för Bygning af Maskiner og Kjedler ikke liden sandig Grund fraviges.
Blandt disse Forskrifter bliver åt optage Regler for Anbringelse af Mudderkasser,
Sluser, Ventiler, Aabninger i Skibssiden for Pumpning, for Ventilation, for
Lys eller Klosetter, samt lignende Anordninger.
3. Anordninger paa og under Dceh.
§ 42. Til Beskyttelse af de ombord vserende Personer maa et Skib vsere
forsynet med saadanne Anordninger, hvortil der under Hensyntagen til Skibets
Storrelse, Konstruktion, Fart og ovrige Forhold er Adgang.
Naermere Forskrifter for saadanne Auordninger kau udfserdiges af Kongen
eller den, han dertil bemyndiger.
4. Lugarer.
§ 43. Ethvert Rum ombord i Skib af over 100 Registertons Netto Drsegtighed,
der er bestemt til Soverum för Mandskabet, skal have et Indhold af mindst
3,4 Kubikmeter (120 Kubikfod eng.) pr. Mand og en Dseksfiade af mindst 1,6 Kvadratmeter
(17 Kvadratfod eng.) pr. Mand, heri indbefattet det Rum, der optages af
Koier, Bord, Baenke, men ikke Skabe eller andre indbyggede Rum.
Enhver af Mandskabet skal have egen Koie, der maa vsere mindst l,»o
Meter lång og 0,«o Meter bred.
Disse Bestemmelser kommer kun til Anvendelse ligeoverfor Skibe, for
hvilke Nationalitetsbevis udstedes, efteråt denne Lov er traadt i Kraft; men Tilsynet
er berettiget til för de andre Skibes Vedkommende åt forlange Ombygning eller Forbedring
af Rummene, saafremt S torreisen ansees uforsvarlig eller Rummene forovrigt
utjenlige.
§ 44. Over Doren til Soverum for Manskabet skal tydelig merkes, for
hvor mange Mand Rummet er bestemt.
§ 45. Paa Skibe med 12 Mands Bessetning eller derover — Fiske- og
Fangstfartoier undtagne — skal der vsere et särskilt Rum for Syge med tilstrsekkelig
Lys- og Lufttilgang,
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
13
med mindst 1 Kei, naar Besaetningen er fra 12—17 Mand, med mindst 2
Keier, naar Besaetningen er fra 18—30 Mand, med minst 3 Koier, naar Besaetningen
er fra 31—45 Mand, og med mindst 4 Keier, naar Besaetningen er 46 Mand
eller derover.
Sygerummet kan, naar der ikke er Sygdom ombord, og forsaavidt Skibsmaalingsreglerne
derför ikke er till Hinder, benyttes til Oplagsrum eller paa anden Maade,
naar det bliver renset og desinficeret, ferend det atter tages i Brug som Sygerum.
§ 46. Naermere Forskrifter om Lugarernes forsvarlige Beskyttelse, Beredning
og Renhold gives af Kongen eller den, han dertil bemyndiger.
5. Redning sredslcaber m. v.
§ 47. Förskrifter angaande de Redningsredskaber, hvormed Skibe skal vaere
forsynede, gives af Kongen eller den, han dertil bemyndiger.
Saadane Forskrifter bliver åt udfaerdige angaaende Antallet, Sterrelsen, Udrustningen
og Beskaffenheden forovrigt af Baade og Redningsflaader, angaaende Antallet
og Beskaffenheden af Livboier og lignende Redningsapparater og angaaende
Redningsredskabernes Opbevaring.
§ 48. 0velser skal anstilles med Udsaettelse af alle Skibsbaade og Redningsflaader
till Paaseen af, åt alt er i Orden, åt Udsaetningen ikke foraarsager ufornedent
Ophold, og åt Baadene er försvarlig taette.
Disse Ovelser, hvori Skibets bele Besaetning deltager, skal afholdes paa
Passagerskibe én Gång hver Maaned og paa andre Skibe mindst én Gång hver
anden Maaned.
§ 49. Ethvert Slcib skal vaere forsynet med:
a. Positionslanterner og Signallanterner overensstemmende med de gjaeldende
Sjeveisregler;
b. Taagesignalapparater overensstemmende med de gjaeldende Sjeveisregler, prevede
og godkjendte af Tilsynet;
c. Signaler for Havsned, hvis Art og Antal er godkjendt af Tilsynet, samt
desuden
d. en eller flere Indretninger, der er skikkede til åt anvendes som Bolgedaempere,
og som godkjendes af Tilsynet.
6. Instrumenter m. v.
§ 50. Forskrifter angaaende Skibes Förpligtelse til åt vaere forsynede med
Skibsinstrumenter og angaaende Instrumenternes Undersegel se gives af Kongen eller,
den, han dertil bemyndiger.
§ 51. Nodvendige Karter, Sedan visninger, Farvandsbeskrivelser, Fyr- og
Merkelister bekostes af Skibet. Skibsfnreren har åt paase, åt de er tilstraekkelige
og tidsmaessige.
7. Proviant, Vand og Lysoljer.
§ 52. Forskrifter om Skibes Forsyning med Vand og Proviant, Vandets
og Proviantens Maengde og Beskaffenhed samt Opbevaring og Tilsyn paa Reiser og
Skibets Forsyning med Lysoljer gives af Kongen.
14
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
8. Dagboger og Dagbogsudslcrift.
§ 53. I de i Sjofartslovens §§ 35—40 omhandlede Dagboger skal noiagtig
redegjares for ethvert Forhold, som kan bave Interesse for Tilsynet.
Tilsynet bar til enhver Tid Adgang til paa Förlängande åt faa et Skibs
Dagbog udleveret, om dertil findes Grund.
Hvis derom fremssettes Begjaering, bliver senest inden to Maaneder efter
Modtagelsen Dagbogen åt tilbagelevere Rederiet, medmindre den af en eller anden
Grund bliver åt forelaegge Retten.
§ 54. Forinden et Skib afgaar fra udenrigs Havn, hvor det har losset
eller indtaget Badning eller indtaget Ballast, skal Skibsforeren sende Eieren eller
den bestyrande Reder samt vedkommende Skibsinspektor en tidskrift af, hvad Skibets
Dagbog indeholder om talgande Forhold vedrorende den forestaaende Reise:
1. Ladningens eller Ballastens Maengde, Art og Beskaffenhed.
2. Hvilke Sikkerhedsforanstaltninger der i Tilfaolde er foretagne til Afvergelse
af Explosion, Forskyvning og Kastning af Last eller Ballast, samt om
Bedding er anbragt.
3. Hvis Daekslast fores, dennes Maengde, Beskaffenhed, Höide over Daek-ket,
samt hvorledes den er sikret.
4. Hvis det er et Dampskib, dets Beholdning af Bunkerkul.
5. Naar Vandballast indtages, hvilke Tanker der fyldes, og Tidspunktet for
Fyldingen.
6. Skibets Dybgaaende for og agter samt Afstanden paa begge Sider midtskibs
mellem Överkanten af Skibets Daekslinjer og Vandfladen.
7. Specificeret Opgave over Besaetningens Storrelse.
Skema til Besvarelse af ovenstaaende Sporgsmaal udfaerdiges af Sjofartskontoret,
der ogsaa kan opstille til Besvarelse andre Sporgsmaal, som maatte ansees
onskelige af Hensyn till Sjodygtighedskontrolen.
Saadan dateret tidskrift af Dagbogen med Opgivende af Skibets Bestemmelsessted
underskrives af Skibsforeren og ledsages af hans Erklaering paa Tro og Love
om, åt Skibet er udrustet paa försvarlig Maade og i Overensstemmelse med gjaeldende
Love og Forskrifter.
Hvis Opgave over Ladningens noiagtige Maengde ikke kan tilveiebringes
ved Skibets Afgång, bliver Aarsagerne dertil åt meddele i Dagbogsudskriften. Det
paahviler Skibsforeren åt insende den manglande Opgave fra naeste Anlobssted.
Det paahviler Skibets Eier eller den bestyrande Reder åt opbevare Dagbogsudskrifterne
i mindst to Aar, under hvilken Tid han er forpligtet til paa Forlangende
åt udlevere dem til Tilsynet.
Ovenstaaende Bestämmelse!- er ikke obligatoriske for Skibe, der gaar i fast
Rute mellem norske og udenlandske Havne.
Sjette Kapitel.
Lastens Maengde, Beskaffenhed, Stuvning og Bor sy ning.
A. Daekslast.
§ 55. Ethvert Skib, der agtes anvendt i Fart med Traelast, skal meddeles
Certifikat utstedt af Tilsynet, angivende, hvorvidt det kan anses skikket til åt före
15
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
Daekslast eller ikke. Forat et Skib skal kunne ansees skikket til åt före Daekslast,
udkraeves, åt det er saaledes konstrueret, bygget og udrustet, åt dette kan ske uden
saeregen Fare, og navnlig, åt Skibet besidder eller kan bibringes den fornodne
Stabilitet, åt den Del af Skibet, kvorpaa Daekslasten anbringes, er tilstraokkelig
sterkt bygget for åt kunne med Tryglied baere samme, og åt Skibet er forsynet
med saadanne Faestigheder og Surringer, som fornodiges for åt sikre Daekslasten mod
Forskyvning.
§ 56. Under Fart nordenfor 35° n. eller sondenfor 35° s. bar i Vintertiden
mellem lste Oktober og lste April nord for iEkvator og tilsvarende Tid
syd for iEkvator Daekslasten indskraenkes. Under alle Omstaendigheder maa Skibet
i denne Tid ikke fare mere Daekslast, end åt det ved Afgång fra Havn kan ligge
ret uden Slagside, foraarsaget ved Overvegt. flerom sker Anfarsel i Dagbogen.
§ 57. Daekslasten maa anbringes saaledes, åt den ikke hindrer Skibets
Manövrering og Navigering eller Redningsbaadenes og andre Redningsredskabers
Tilkommelighed og Brug.
§ 58. I Certifikatet anfares det Tidsrum, for hvilket det er gjaeldende;
dette kan dog ikke udstraekkes udover ti Aar.
§ 59. Regler betraeffende Färing paa Daek af andre Varer end Traelast kan
udfaerdiges af Kongen eller den, han dertil bemyndiger.
B. Lastning af Korn.
§ 60. Ethvert Skib, der indtager Ladning af Korn, skal vaere saaledes
indrettet, åt Kastning af Ladningen forhindres.
§ 61. Det eller de Rum, hvori Korn skal fares, det vaere last eller i
Saekke, maa fra Ende til anden vaere forsynet med försvarlig, vel afstottet Langskibsskot
i enkelt.daekket Skib fra Kjolsvin til Daek og i flerdaekket Skib fra Kjolsvin
til Daek og fra Daek til Daek. Fores Kornet last, maa Skottet vaere korntaet
og fores taet op under Daekket mellem Bjelkerne og i Lugerne tact op til Överkant
af Skjaerstokkene, hvis disse er gjennembrudte.
§ 62. I Rum, hvori Kornet fores last, skal der for åt hindre Kastning af
Ladningen ovenpaa Kornet anbringes Saekke liggende i fem Hoider over Midten,
aftagande til tre Hoider mod Skibets Ender. Saekkene anbringes paa et Underlag
af Bord eller lignende.
§ 63. Paabudet om Brug af Saekke kommer ikke til Anvendelse paa:
a. Skib, der er saaledes indrettet, åt opkomne Tomrum i Ladningen kan fyldes
fra ovenfor anbragte solid byggede Fodere (feeders). I enkeltdaekket Skib
kan Lugerne anvendes som Fodere, dersom disse indeholder mindst 3 pCt.
■ af det Rum, der skal fodes. I Skib med et eller flere fäste Mellemdaek
skal der anbringes et påseende Antal Aabninger i Mellemdaekkene i begge
Borde, hvorhos Fodere anbringes i överste Dask, enten i Lugerne eller paa
anden Maade. I begge Tilfaelde maa Foderne indeholde mindst 3 pCt. af
det eller de Rum, der skal fodes. Fodere til överste Daek (Lugerne) behover
ikke åt indeholde mere end 2 pCt. af det Rum, der skal fodes.
b. Skib, der er lästet med Havre eller Bomullsfro. Har skibet fast Mellemdaek
udkraeves dog, åt der anbringes et passende Antal Aabninger i Daekket paa
16
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
begge Sicter i Borde til Fodning af Underrummet, hvorhos Lugerne i Mel
lemdaekket ikke maa leegges paa.
c. Skib, i bvilket Kornladningen ikke udgor mere end Halvdelen af den hele
Ladning, naar den ovrige Del af Ladningen er saaledes stuvet, åt Kastning
forbindres.
§ 64. Under Indlastning af Korn maa der lempes tilstraekkelig og Rummene
under Daekkene fyldes vel.
§ 65. Sjofartskontoret er berettiget til åt tilläde Afvigelser fra foranstaaende
Regler:
a. for Fart i östersjoen, Nordsjoen og Middelhavet samt andre lignende Far
vande;
b.
for Skibe, som ved saeregen Konstruktion og Bygningsmaade frembyder fuld
Betryggelse mot Ladningens Kastning;
c. for Lastning i Havne, hvor Regler, saeregne for vedkommende Sted, er gjael
dende.
§ 66. Sjofartskontoret kan til enbver Tid give naermere Regler angaaende
den Maade, hvorpaa foranstaaende Bestemmelser skal gjennemfores.
§ 67. Yed Udtrykket »Korn» forstaaes i foranstaaende Paragrafer de forskjellige
Kornsorter samt Ris, Ris i Skaller, Belgfrugter, Fru, Nodder og Noddekjerner
undtagen Kokosnodder og Kokosnodkjerner (copra).
C. Lastning af Stenkul.
§ 68. I Skibe, der forer Stenkul, skal anbringes Ventilatorer for OverfladeVentilation
i saadant Antal og af saadan Storrelse, åt explosive Gaser finder uhindret
og stadigt Aflab.
Intet Skibsrum, hvori Stenkul er indiastet, maa betraedes med andet Lys eud
med paalidelige Sikkerhedslamper, efteråt Indlastningen er tilendebragt.
Aftryk af Bestemmelsen om Sikkerhedslamper bliver åt opslaa i Folkelugarerne.
D. Lastning af farligt Gods.
§ 69. Spraengbare (explosive), ildsfarlige og etsende Stoffe bliver under
Hensyntagen til den större eller mindre Farligbed, de frembyder under Transporten
ombord paa Skibe, af Kongen åt inddele i forskjellige Klasser, for hvilke der udfserdiges
specielle Beetemmelser om de Forsigtighedsregler, som bliver åt iagttage med
Hensyn til Indpakning, Kvantum og Transportmaade af de til bver Klasse horende
Y arer.
§ 70. Specielt spraengbare Stoffe, saasom alle Spraengstoffe, Krudsorter og
Knaldsatser, Dynamit og andre nitroglycerinholdige Praeparater, maa under Sjovaertstransport
kun fores i aflukkede Rum under Daek og i betryggende Afstånd fra Kjedelog
Maskinrum, Fyrgange og Ovne.
Naar saadane spraengbare Stoffe lästes i samme Rum som andet Gods, maa
de boldes adskilte fra dette ved passende Garnering.
Den Emballage, i hvilken saadanne Varer forsendes, skal vaere merket:
»explosiv».
17
Motioner i Andra Kammaren, N:o 178.
§ 71. Under Lastning eller Lösning af spraengbare Stoffe af ovennaevnte
Art maa enhver Rystelse omhyggelig undgaaes, og de Pade, Kasser eller Kar, hvori
de forsendes, maa derför under ingen Omstaendigheder rulles eller kastes. I Skibsrummet
maa de stuves saa fast og stot, åt de bedst muligt sikres mod Rystelse, Stod,
Velten eller Pald.
§ 72. Specielt ildsfarlige Stoffe, saasom iEter (Nafta) og audere aeterholdige
Vaedsker, Svovlkulstof, Petroleum saeter, Gasolje, Bensin og lignende Vaedsker,
som ikke lader sig blende med Vand, og som ved almindelig Temperatur (15° C.)
antaendes og braender ved direkte Beröring med Hd, maa kun fores paa Daek. Por
den raa Petroleums (Raanaftas) Yedkommende gjaelder dog denne Bestemmelse kun,
forsaavidt som Partoiet er et Dampskib, der ikke er indrettet som Tankskib.
Seilskibe, i hvilke Raapetroleum udgjor den vaesentligste Del af Lasten, maa
vaere forsynede med virksom Overflade-Ventilation.
§ 73. Har et Skib ombord saadanne ildsfarlige Yarer, som blot kan fores
paa Daek, maa Sprsengstoffe ikke befordres med samme.
§ 74. De i § 72 naevnte specielt ildsfarlige Yaedsker maa ikke fores paa
Glasballoner, medmindre de ved Hjaelp af Halm eller lignende lost Material er faststuvede
i vandtaette, med Hanker forsynede Kasser eller Baljer, saaledes åt ogsaa
Ballonen oventil er beskyttet ved et Lag. Saadanne Glasballoner man icke stilles
ovenpaa hinanden.
§ 75. Braendbare Vaedsker som Alkohol, almindelig Spiritus, Traespiritus,
Terpentinolje, Petroleum og Parafinolje maa, naar de lästes under Daek, paa en betryggende
Maade isoleres fra Kjedel- og Maskinrum samt Udsteder.
Gasarter, der er komprimerede paa Staalcylindre (flydende Kulsyre og andre),
maa stuves i aflukkede Rum, der ligger i mindst 2 Meters horisontal Afstånd fra
Kjedel, Maskinrum og Ildsteder.
§ 76. Rum, hvori der fores Sprsengstoffe, maa vaere adskilt fra Rum, hvori
der er indiastet Stenkul eller nogen af de i § 75 naevnte braendbare Vaedsker.
§ 77. Under Lastning eller Lösning af spraengbare Stoffe eller af de i § 72
naevnte specielt ildsfarlige Yaedsker maa paasees, åt ingen Fare kan opstaa som Polge
af Hd eller Gnister fra Maskine, Skorsten, Lys m. m.
Tobaksrogning er under naevnte Arbeide forbudt.
Er der opstaaet Lackage paa Beholdere, som indeholder Krud, maa det
under Lösning specielt paasees, åt spildt Krud ikke kommer i Beröring med Jern.
§ 78. Lasterum, i hvilke Sprsengstoffe eller de i §§ 72 og 75 naevnte
ildsfarlige Varer er indlastede, maa ikke betraedes med andet Lys end paalidelige
Sikkerhedslamper. Al Tobaksrogning er forbudt i saadanne Rum.
§ 79. Staerkt etsende Stoffe, saasom Svovlsyre, Saltsyre og Salpetersyre,
maa ikke lästes under Daek, medmindre udflydende Syre ved Hjaelp af tilstrsekkelige
Maengder af pnlverformige og porose mineralske Stoffe, saasom Sand, Jord, Kiselgur
og Krid, hindres fra åt komme i Beröring med nogen Del af Skibet.
E. Indtagning af Ballast.
§ 80. Naar Sandballast eller anden los Ballast fores, skal i udenrigs Part
anbringes i förnöden Dybde et solid og vel opstettet Langskibsskot og mindst ét
Bih. till Biksd. Prof. 1904. 1 Sami. 2 Afd. 2 Band. 55 Häft. 3
18
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
Tverskibsskot, hvorhos Bestemmelserne i Sj of artslovens § 26, 2det Led under alle
Omstsendigheder bliver åt iagttage. Forend saadan Ballast indtages, bor det paasees,
åt Ballastrummet ved Drivning eller paa anden Maade er gjort sandtägt.
Syvende Kapitel.
Mandalcabet og dels Arbeidstid.
§ 81. Paa Skib i udenrigs Fart maa som Fyrboder eller Kullemper ingen
antages, der er under 17 Aar gam mel.
Skibsforer eller Beder, som forser sig berimod, straffes med Boder.
§ 82. Skibsforeren bar åt paase, åt Mandskab, som skal overtage förste
Yagt efter Afgång fra Havn, bar bavt Adgang til åt blive tilstrsekkelig udbvilet.
Under Fart maa den, der forer Kommandoen — korte, nodvendige Fravser
undtagen —, ikke forlade Daskket (Kommandobroen). Sker dette, maa han först
bave beordret en paalidelig Mand til under sit midlertidige Fravser åt overtage
hans Funktion.
Benyttes Lods eller Kjendtmand, skal denne under Fart i Lodsfarvand
vsere tilstede paa Daekket (Kommandobroen) eller der, bvor Udkiket eller Kommandoen
bedst kan fores. Under korte, nodvendige Fravser maa en af Skibets Officerer
vsere tilstede.
Udkiksmanden skal i godt Yeir opbolde sig forud og under haardt Yeir paa
Kommandobroen eller paa et lignende betryggende Sted, bvorfra godt Udkik kan
fores. Paa Seilskibe under 200 Tons Netto og Dampskibe under 200 Tons Brutto
iagttages foranstaaende Bestemmelser i den Udstrsekning, som Forhold og Omstsendigbeder
tilsiger.
§ 83. Skibsforeren bar Adgang til under Iagttagelse af Forskrifterne i
Sjofartslovens § 103 åt afskedige Styrmand, Maskinist eller enbver anden af Mandskabet,
som godtgjores gjentagende åt bave gjort sig skyldig i Beruselse under
Tjenesten, eller naar denne forestaar. Der tilkommer den afskedigede Hyre for den
Tid, han bar vseret i Tjenesten.
§ 84. Enbver, som efter denne Lovs Ikrafttrseden begjserer sig paamonstret
til Dsekstjeneste, skal godtgjore ved Yidnesbyrd fra examineret Laege, åt ban bar
Evne til åt skjelne de ved Lov eller Beglement paabudne Farver for Signallanterner,
og åt han ikke lider af nogen betydeligere Mangel ved Synsevnen forovrigt eller
ved Horselen. Dette Vidnesbyrd bliver åt paafore Sjomandens Sjofartsbog.
§ 85. Her i Landet maa Mandskab ikke paamonstres, forinden der tilveiebringes
Attest fra examineret Laege om, åt vedkommende ikke lider af nogen ondartet
smitsom Sygdom, derunder indbefattet Tuberkulose i en Form, der medforer Fare
for Sygdommens Overforelse til andre.
Saadan Laegeattest bor vsere udfaerdiget i Lobet af de sidste 12 Maaneder.
Hvis der under Tjenestetiden er Grund til åt antage, åt nogen af Mandskabet
lider af saadan Sygdom som ovenfor ombandiet, bar Skibsforeren åt lade
anstille Laegeundersogelse. Hvis saadan Sygdom paavises, bar Foreren åt lade den
Syge afmonstre, medmindre ban ombord kan skaffes en til Modarbeidelse af Sygdommens
Udbredelse nödvändig Pleie.
1!)
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
Naar en Syg i Henhold til denne Bestämmelse afmonstres, gjsolder om hans
Krav paa Hyre samt om hans Pleie og Hjemsendelse de samme Regler, som nu er
foreskrevne i Sjofartslovens §§ 90 og 98. Dog skal Udgifterne ved Pleie og Hjemsendelse
af Syg, som i Henhold til samme Bestämmelse aimonstres paa Grund af
Tuberkulose, övertages af Statskassen, forsaavidt de ifolge foregaaende Punktum
vilde paahvile Rederiet.
§ 86. I Sjoen inddeles Arbeidstiden Dognet rundt paa sedvansmsessig
Maade.
Med Hensyn til Arbeide paa Frivagter gjaelder, hvad der er fastsat i Sjofartslovens
§ 44 for Arbeide paa Sondage og de her i Landet brugelige
Helligdage.
Disse Bestemmelser kommer ikke til Anvendelse paa Fiske- og Fangstfartoier.
§ 87. Ved Lösning eller Lastning skal Arbeidstiden rette sig efter den paa
Stedet gjaeldeude saavel med Hensyn til Arbeidstidens Lsengde som Maaltidernes
Indtagelse. Forsaavidt den virkelige Arbeidstid herved for nogen kommer til åt
overstige 10 Timer i Dognet, godtgjores der vedkommende en Extrabetaling af 40
öre pr. Time. Bråkdel af Time regnes forholdsvis.
§ 88. Dersom under Ophold ved Land nogen af Mandskabet sysselsattes
udover 10 Timer i Dognet med andet Arbeide end Lösning eller Lastning, gives
Extrabetaling som anfört i foregaaende Paragraf, naar dette Arbeide bestaar i Rengjoring
af Skibsrum eller Kjedler, Reparationsarbeide ved Skib eller Maskine eller
Öpfyring af Donkeykjedler.
Den förän bestemte Extrabetaling gives ogsaa for andet Skibsarbeide ved
Land, naar det överskrider naevnte 10 Timer med mera end Vs Time.
§ 89. Den samlede Arbeidstid ved Land og i Sjoen, heri medregnet Vagttjeneste
under Fart, maa under ingen Omstaendighed overstige 18 Timer i Dognet,
medmindre det undtagelsesvis er paatraengende nödvändigt. I denne Maximaltid
er indbefattet den Tid, som medgaar til Maaltiderne.
Den, som har arbeidet 18 Timer eller undtagelsesvis derover, tilkommer
mindst 8 Timers Hvile.
Disse Bestemmelser gjaelder ikke for Fartoier, som driver Fiske, Fångst
eller Tilvirkning af Fiskeprodukter.
§ 90. De i §§ 87 og 88 fastsatte Bestemmelser for Extrabetaling kommer
ikke til Anvendelse:
a. ligeoverfor Skibsforer og Förste maskinist;
b. under Fangstfart eller paa Fartoier, der benyttes til Tilvirkning af Fiskeprodukter
under Fiskerierne;
c. for Seilfartoier i indenrigs Fart.
§ 91. Paalaegges nogen af Mandskabet Nattevagt ved Land mellem Kl. 8
om Aftenen og Kl. 6 om Morgenen, tilkommer der ham efter Skibsforerens Valg
Fritagelse for Arbeide et tilsvarende Antal Timer om Dagen eller Extrabetaling efter
25 Öre pr. Time.
§ 92. Ved Arbeide, hvormed Fare for Liv eller Lemmer kan antages åt
vaere förbundet, er den, der leder Arbeidet, forpligtet til åt iagttage fornodne Forsigtighedsregler.
20
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
§ 93. De i nserverande Kapitel fastsatte Bestemmelser gjadder, hvor ikke andet
udtrykkelig er bestemt, saavel indenrigs som udenrigs Fart og kan ikke fraviges
ved Overenskomst mellem Skibsfarer og Handskas
Ottende Kapitel.
Kontrol med Passager-Dampshibe.
§ 94. Norske Dampskibe, som forer Passagerar i indenrigs eller europeisk
Fart, skal^ vere Besigtelse og Tilsyn undergivne overensstemmende med de i nerverende
Kapitel fastsatte Bestemmelser.
Hedra undtages Dampskibe, som faral- et ringere Antal Passagerer end 1
voxen Person for hver 25 Registertons Brutto.
Denne Undtagelse gjelder dog ikke, bvis Dampskib af kvilkensomhelst Starrelse
forer mera end 12 Passagerer.
§ 95. Besigtelsen forlanges skriftlig af Skibets Reder eller Farer hos Tilsynet
i det Distrikt, hvor Skibet befinder sig. Dette har derefter åt anordne det
fornodne, forat Besigtelsen betimelig til mindst muligt Hinder for Skibets Fart kan
blive udfart enten paa det Sted, hvor Skibet er beliggende, eller paa et andet Sted
inden dets regelmsessige Rute.
§ 96. Fuldstaendig Besigtelse skal foretages, forinden norsk Dampskib, som
farer Passagerer i Ruter inden Europa, förste Gång saettes i Fart, og senere i Regelen
én Gång aarlig.
Derhos skal fuldstamdig eller delvis Besigtelse finde Sted, naar Skrog, Kjedel
eller Maskindele har vaeret undergivne saadan Reparation, som kan medfara
Förändring i deras Soliditet.
Dog kan Kongen eller den, han dertil bemyndiger, gjere Undtagelser fra
foranstaaende Paabud i specielle Tilfaelde.
Hvorvidt og i hvilken Udstraekning Passager-Dampskibe skal vai re forsynede
med vandtsette Skot, bestemmes af Kongen.
§ 97. I Overensstemmelse med de specielle Forskrifter, som af Kongen
maatte udfaerdiges, eller paa Grundlag af de Regler og Bestemmelser, der gjtelder
for de til enhver Tid af Kongen anerkjendte Besigtelses-Institutioner, skal Tilsynet
undersage,
1. om Skibets Skrog og Tilbehor er i god og betryggande Forfatning for den
paataenkte Fart;
2. om dets Maskineri, Kjedler og Rorledninger er betryggande! forarbeidede,
udstyrede og vedligeholdte, forsynede med de nadvendige KontroKog Sikkerhedsapparater
samt i fuldt arbeidsmaessig Stånd, og om Maskinen er tilstraekkelig
sterk og solid;
3. om Baade, Livbaier, Signalapparater, Kompaser ogi Instrumentera Anordninger
mod Ildsvaade, Daeksanordninger og den avrige Udrustning er af
saadan Beskaffenhed och i saadan Forfatning, som gjeeldende Förskrifter
bestemmer.
§ 98. Det haieste Antal Passagerer, et Fartai kan medtage, bestemmes af
Dajksfladens Storrelse og Farvandets Beskaffenhed. I kortere Ruter og paa inde
-
21
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
lukket Farvand kan medtages 1 Passager for hver 0,no Kvadratmeter Daoksflade, paa
andre Farvande 1 Passager for kver 0,75 Kvadratmeter. I begge Tilfselde fradrages
saadanne Rum, bvorpaa Passagerer ikke bekvemt kan staa eller sidde, hvorhos der
bliver att tage fuldt Hensyn til Skibets Stivhed og Beskaffenhed forovrigt. Daeksfladen
regnes paa Hoveddaekket eller, om Skibet bar flere Däck, paa det Dalk, som
bar den storste frie Overflade, beri indbefattet Daeksbuse, bestemte til Afbenyttelse
af Passagerer. Hvis Skibet er aabent, regnes Daeksfladen af dets borisontale Projektion
i Höide med Raelingen. Forer Skibet Gods paa Daekket, sker Fradag i
Forbold til den Plads, Godset optager.
§ 99. Naar de i foregaaende Paragrafer ombandlede Bestemmelser skal
traeffes, paabviler det Rederen eller Foreren eller den, der traeder i disses Sted, åt
opgive, i bvilke Ruter og paa bvilke Farvande Fartoiet tsenkes benyttet, samt
forovrigt åt yde de Oplysninger og den Bistånd, bvortil der maatte vaere Anledning.
§ 100. Findes Skibet åt vaere tjenligt til Passagerfart, dets Kjedel og
Maskine åt vaere betryggande og Skibet forovrigt behörig udrustet og bemandet,
udstedes herom i den Form, som Kongen bestemmer, Certifikat, bvori anfores, hvad
der maatte vaere blevet fastsat betraeffende Tiden for Certifikatets Varigbed, de Ruter
eller Farvande, bvori Skibet försvarlig kan anvendes, dets Passagerantal, Redskaber,
Bemanding m. v.
Der anfores tillige saavel i Certifikatet som med tydelige Tal paa et
ioinefaldende Sted paa eller ved Kjedlen den storste Belastning, som det er tilladt
åt paalaegge Kj edlens Sikkerbedsventil.
Certifikatet udstedes i to Eksemplarer, bvoraf det ene oversendes Skibets
Reder eller Forer til Opslag paa et ioinefaldende Sted ombord, medens det andet
bliver åt opbevare paa saadan Maade, som af vedkommende Departement bestemmes.
§ 101. Finder Tilsynet åt maatte negte Certifikat, skal skriftlig Förklaring
afgives om de Mangler, som bar bevirket dette.
§ 102. Undergaar Skibet saadan Reparation som i § 96, 2det Led naevnt,
traeder Certifikatet ud af Kraft.
Anmeldelse om enhver saadan Reparation samt om de Forandringer, som
foretages med Skibet efter afholdt Besigtelse, skal af Foreren eller den, som traeder
i hans Sted, tilstilles Tilsynet.
§ 103. Det paahviler Politiet åt paase, åt Dampskib ikke forer et större
Antal Passagerer end det, bvortil det i Henbold til sit Certifikat er berettiget.
§ 104. Forer af Passager-Dampskib kan negte synlig berusede Personer
Adgang til Skibet. Ligeledes er ban berettiget til åt landsaette i förste Havn, hvor
dette bekvemt kan ske, Passagerer, der viser sig beskjaenkede, optraider anstodelig
eller, trods Advarsel, fortraediger Medreisende.
Dog maa ban ikke landsaette Personer, som er i saadan Tilstand, åt de
kan forudsaettes åt ville forstyrre den almindelige Orden og Fred, eller som ikke
uden Fare for sig eller andre kan överlädes til sig selv, medmindre ban övergiver
dem til Politiet eller paa anden betryggende Maade sorger for, åt de tages i Förvaring
eller ydes förnöden Bistånd.
§ 105. Der skal i den kolde Aarstid saavidt muligt skaffes Passagerer Ly
for Natten og Beskyttelse mod Yeiret.
22
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
Niende Kapitel.
Om Overshjon.
§ 106. Er Heder eller Forer mistom niet med nogen af de i Benböld til
denne Lovs §§ 36—40, §§ 55 og 58 og §§ 98, 100 og 101 trufne Afgjorelser,
kan han inden fjorten Dage hos Sjorettens Formand forlange Overskjnn, der bliver
åt sammensactte paa den i Sjofartslovens § 329 bestemte Maade. Overskjonnet
bliver åt afholde inden den Jurisdiktion, hvor den paaklagede Afgjorelse er företaget;
dog kan Sägen med vedkommende Departements Samtykke indbringes for Overskjnn
i en anden Jurisdiktion.
Den, som bestyrer Overskjonnet, bar åt give Tilsynet betimeligt Varsel om
Forretningens Afholdelse.
Hvorvidt Udgifterne ved Overskjonnet, helt eller delvis, bliver åt baere af
vedkommende Kekvirent eller af det Öffentlige, afgjores af Overskjonnet under
Hensyn til den Uds träck ning, i hvilken Kjendelsen maatte gaa Rekvirenten eller det
Offentlige imod.
Tiende Kapitel.
Lovens Ihrafttrceden m. v.
§ 107. Denne Lov trseder i Kraft fra den Tid, Kongen bestemmer.
Fra den naevnte Tid ophseves, forsaavidt de endnu er gjseldende:
Lov af 7de Mai 1857 indeboldende Paabud om Redningsboier for Skibe,
der gaar i udenrigs Fart;
Lov af 4de Juni 1866 angaaende Tilsyn med Dampfartoier,
saavelsom enbver anden Bestemmelse, der strider mod nservaerende Lov.
§ 108. Nasrvaerende Lov er ikke anvendelig paa de Skibe, der tilhorer
Krigsmarinen eller benyttes i dens Tjeneste.
§ 109. Skibsforeren skal drage Omsorg for, åt et Eksemplar af naervaerende
Lov og af de i Henhold til samme udfaerdigede Reglementer og Forskrifter forefindes
ombord.
Motioner
Andra Kammaren, N:o 173.
23
Bilaga 2.
Lov om Tilsyn med Dampfartojer m. m.
Stadfasstet af H. M. Kong Christian d. IX. d. 13 Februar 1903.
A. Skibets og Maskineriets Bygning og Udstyr in. m.
§ 1.
Ethvert dansk Skib eller Fartoj, der til Fremdrivning eller andet Formaal
benytter Damp- eller anden Maskinkraft og arbejder i eller farer fra eller mellem
Havne eller Steder i Kongeriget, skal vaere det Offentliges Tilsyn undergivet i
Overensstemmelse med nedenstaaende naermere Forskrifter.
§ 2.
Ethvert Passagerskib skal tilfredsstille folgende Fordringer.
a. Skroget skal vaere taet og besidde den fornodne Styrke.
b. Er det bygget af Jern eller Staal, skal det have et Kollisionsskod samt
et Skod förän for og et agten for Hovedmaskineriet; er det over 50 Tons, skal det
have et Agterskod, som i Skrueskibe skal slutte til Skrueakslernes Stsevnror. I
saadanne Skibe uden for den indskramkede Fart skal der desuden findes enten vandtaette
Akselgange mellem Agterskoddet og Skoddet agten for Hovedmaskineriet eller
et Skod kort förän for Agterskoddet.
Disse Skodder skulle vaere vandtaette og have den fornodne Höjde og Styrke
efter Skibets Bygningsmaade og Storrelse.
c. Saafremt Skibet er over 280 Fod långt, skal det have mindst 5 vandtaette
Skodder, og er det over 330 Fod långt, mindst 6 vandtaette Skodder i passende
indbyrdes Afstande.
En Hurtigdamper uden for den indskraenkede Fart skal have saa mange
vandtaette Skodder, åt den besidder Flydeevne, selv om et hvilket som helst Rum
er i fri Förbindelse med Soen; er den i Fart paa fremmede Yerdensdele, skal den
have saa mange vandtaette Skodder, åt den besidder Flydeevne, selv om to vilkaarlige,
24
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
ved Siden af kinanden liggande Rum ere i fri Förbindelse med Soen. I begge Tilfselde
kan der ved Beregningen af Flydeevnen gores et passande Afdrag i Rumindboldet
for alle Rum under Hoveddsekket.
d. Der skal vsere truffet betryggende Foranstaltninger for sikker Fserdsel
paa og mellem Dsekkene, for Opholdet paa og under överste Daek samt for Passagerernes
Befordring mellem Skib og Land.
e. Hoved- og Hjselpemaskineriet skal besidde den fornodne Styrke og vsere
saaledes indrettet og opstillet, åt Brugen af det ved behörig Basning ikke medforer
Fare for de ombordvserendes Liv eller Sundbed, og åt de Personer, som betjene det
eller komme i Nserheden af det, kun ved Uforsigtigbed ere udsatte for att komme
til Skade.
f. Det skal besidde den til en sikker Navigering fornodne Manovreevne.
g. Det skal vsere forsynet med passende Pumper til Punsning af de
större Rum.
h. Er Skibet over 50 Tons, skal de större Rum kunne pumpes Isens ved
Maskinkraft.
i. Er Skibet over 50 Tons, skal det vsere forsynet med en Sprojte, der
kan drives ved Maskinkraft, og hvis Slange har en saadan Lsengde, åt Sprojten
kan virke paa ethvert Sted i Skibet.
k. Til yderligere Betryggelse mot Brandfare skal der om Bord findes andre
nodvendige Slukningsmidler og Indretninger under Hensyn til Skibets Storrelse og
den Fart, det er bestemt til.
l. Er det over 50 Tons, skal det vsere forsynet med Bände, bvis Antal,
samlede Bsereevne og Art fastssettes under Hensyn til Skibets og Bessetningens
Storrelse og det storste tilladte Passagerantal samt til den Fart, Skibet er bestemt
til. Baadene skulle vsere forsynede med alt nodvendigt Tilbebor, og vsere saaledes
anbragte, åt de let og hurtigt kunne ssettes i Yandet.
m. Det skal vsere forsynet med Redningsbselter og Redningskranse samt
andre Redningsmidler, saasom Redningsflaader eller andre Flydemidler, alt let tilgsengeligt
og i et Omfång, der fastssettes under Hensyn til Skibets og Bessetningens
Storrelse, det storste tilladte Passagerantal, Skibets vandtsette Inddeling og den Fart,
Skibet er bestemt til.
n. Det skal vsere forsynet med forsvarlige Ankere og Kseder eller Staaltrosser
og med mindst eet Kompas foruden Hovedkompasset; aabne Fartojer bebove
dog kun åt vsere forsynede med eet Kompas.
Kompasserne skulle jsevnlig undersoges for deres Deviation, og denne skal
for Hovedkompassets Vedkommende, saafremt Skibet er sogaaende, indfores i Dagbogen
(jfr. § 35 i Soloven af 1. April 1892) eller i en sserlig Deviationsbog efter
de nsermere derom givne Regler.
o. Det skal vaere forsynet med de ovrige, til en sikker Navigering fornodne
Redskaber, Reservedele og andre Genstand e under Hensyn til Skibets Art
og Storrelse samt den Fart, det er bestemt til.
p. Det skal bave de foreskrevne Lys-, Lyd- og Nodsignaler.
q. Det skal have et Eksemplar af de om Sovejsregler og Nodsignaler m. m.
gseldende Bestemmelser om Bord (jfr. Solovens § 27).
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
25
r. Af Indenrigsministeren kan det bestemmes, åt og i hvor stort Antal
andre ifolge Overenskomst imellem sofarende Nationer brugelige Signaleringsredskaber
skulle haves til Stede.
s. Er det i Fart udenfor Skagen, skal der paa et for alle Ombordvaerende
let tilgaengeligt og synligt Sted paa överste Daek vaere ophaengt en Zinktavle med
Anvisning til Skibbrudnes Redning ved de af Redningsvaesendet benyttede Redningsmidler
samt det, der bliver åt iagttage under Redningsforsogene.
t. Det skal bave et Eksemplar af denne Lov og de sig dertil sluttende
Bestemmelser ombord samt have et Aftryk eller en Afskrift af de for det paagaeldende
Skib af Synsmaendene i Medför af § 4 trufne Bestemmelser opslaaet paa et
iojnefaldende Sted.
Bestemmelserne under b, c, b, i, k og 1 ere ikke gaeldende for aabne Fartojer.
Naermere Forskrifter med Hensyn til de Fordringer, der i Henkold til denne
Paragraf kunne stilles til Passagerskibe og da sirligt til saadanne i Fart paa fremmede
Yerdensdele, fastsaettes af Indenrigsministeren.
§ 3.
Ethvert andet under denne Lov henhorende Skib eller Fartoj skal tilfredsstille
folgende Fordringer:
a. Dets Hoved- og Hjaelpemaskineri skal, hvad angaar saavel Styrke som
Indretning og Opstilling, tilfredsstille de i § 2 e. angivne Fordringer.
b. Er det over 50 Tons, skal det vaere forsynet med Baade, hvis Antal,
samlede Baereevne og Art fastsaettes under Hensyn til Antallet af ombordvaerende
Personer samt til Skibets og Fartojets Art og Storrelse og til den Fart, det er bestemt
til. Baadene skulle vaere forsynede med alt nodvendigt Tilbehor og vaere
saaledes anbragte, åt de let og hurtigt kunne saettes i Vandet.
c. Det skal vaere forsynet med Redningsbaelter og Redningskranse, let tilgaengelige
og i et Omfång, der fastsaettes under Hensyn til Antallet af ombordvaerende
Personer samt til Skibets og Fartojets Art og Storrelse.
d. Det skal tilfredsstille de i § 2 a, b, g, h, i, k og n til s givne Bestemmelser;
dog Ande de i § 2 b, h, i, k og n givne Bestemmelser ikke Anvendelse
paa aabne og til saerlige Formaal bestemte Fartojer; ere disse sogaaende, skulle
de dog vaere forsynede med mindst eet Kompas.
e. Det skal have et Eksemplar af denne Lov og de sig dertil sluttende
Bestemmelser ombord.
Bestemmelserne under b. ere ikke gaeldende for aabne og til saerlige Formaal
bestemte Fartojer.
Naermere Forskrifter med Hensyn til de Fordringer, der kunne stilles i
Henhold til denne Paragraf, fastsaettes af Indenrigsministeren.
§ 4.
Ved Passagerskibe skal det af Synsmaendene (jfr. § 17) bestemmes :
a. om Skibet er skikket til Passagerfart, samt i hvilke Farter det kan tillädes
anvendt,
Bill. till Riksd. Prof. 1904. 1 Sami. 2 Afd. 2 Band. 55 Höft.
4
26
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
b. det hojeste Passagerantal, det kan medtaga, og
c. hvis Skibet er bestemt til åt befordre Kreaturer, i hvilket Antal og bvor
i Skibet saadanne maa indtages.
Naar de i denne Paragraf omhandlede Bestemmelser skulle traeffes, paaligger
det Skibsforeren eller den, der trasder i hans Sted, åt opgive, i hvilke Parter
Skibet agtes benyttet.
Synet kan gaa ud paa, åt Skibet anses skikket til åt gaa i samtlige opgivne
Parter, eller åt det kun maa benyttes i enkelte af dem eller Dele deraf.
Paa samme Maade kan Passagerantallet og Antallet af de Kreaturer, der maa tages
om Bord, saettes enten lige for samtlige Parter eller forskelligt for de forskellige Parter.
Naermere Forskrifter med Hensyn til de Fordringer, der i Henhold til denne
Paragraf kunne stilles til Passagerskibe, fastsaettes af Indenrigsministeren.
§ 5.
Skibslys og Kompasser i de i § 1 ommeldte Skibe eller Fartojer, der efter
denne Lovs Ikrafttrseden saettes i Bygning eller blive danske, eller hvis Skrog eller
Maskineri underkastes en Hovedreparation, samt Skibslys eg Kompasser, der anskaffes
efter denne Lovs Ikrafttrseden til de i § 1 ommeldte Skibe og Fartojer, skulle godkendes
af Orlogsvserftets Provekammer eller af et andet, af Indenrigsministeren anerkendt
inden- eller udenlandsk Provekammer.
Storrelsen af Afgiften for Undersogelserne ved Orlogsvaerftets Provekammer
fastsaettes af Indenrigsministeren.
§ 6.
Rum, der ere sirlig indrettede til Transport af Spraengstoffer, sammenpressede
Luftarter, ildsfarlige eller setsende Varer, skulle med Hensyn til Beliggenhed og
Indretning vaere forsvarlige og overensstemmende med de derom givne Regler.
Det anfores i Tilsynsbogen (jfr. § 28), bvor i Skibet saadanne Rum findes.
§ ?•
De Bestemmelser i denne Lov, som angaa Skibets og Maskineriets Bygning
og Indretning samt Baadenes Antal, ere ikke gaeldende for Skibe og Fartojer, som
ved denne Lovs Ikrafttraeden ere danske. Saadanne Skibe og Partojer skulle derimod
fyldestgore Forskrifterne i Lov om Tilsyn med Dampfartojer af 24. Marts 1875,
for saa vidt angaar Bestemmeiserne om Skibets og Maskineriets Bygning og Indretning,
ligesom de skulle fyldestgore de i Medför af naervaerende Lov givne Bestemmelser
om Baadenes Rumindhold og Tilbebor m. v.
Skibe, der ere klassificerede i de af Indenrigsministeren anerkendte Klassifikationsselskaber,
og hvis Klasse opretholdes, betragtes som bavende opfyldt Fordringerne
under § 2 a, b, c, e og n samt under § 3 a og d, hvad angaar Skrogets
og Maskineriets Styrke, Skoddernes Höjde, Styrke og Vandtsethed samt Skibets
Porsyning med Ankere og Kseder eller Staaltrosser.
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
27
For Skibe eller Fartojer, der ere af sandig Bygning eller Materiale, eller
som fretndrives ved eller til andet Formaal benytte anden Maskinkraft end Damp,
er Indenrigsministeren bemyndiget til, for saa vidt Overensstemmelse med denne
Lovs Forskrifter enten aldeles ikke eller dog ikke liden nforboldsmsessig stor Ulempe
eller Bekostning kan tilvejebringes, åt tilstaa Afvigelser fra Loven. Ligesom
saadanne Afvigelser kunne indrommes i enkelte Tilfaelde, saaledes kan der af Indenrigsministeren
för Tilfaelde som de her omhandlede gives naermere almindelige Regler,
sigtende til åt tilvejebringe den fornedne Betryggelse.
B. Pasningen af Maskineriet m. m.
§ 8.
Paa et Passagerdampskib, hvis störste tilladte Passagerantal er over 600
skal der i det mindste vare ansat en Maskinmester af lste og en af 2 den Klasse,
samt i Fart paa Middelhavet eller fremmede Verdensdele yderligere en Maskin,
mester af 2den Klasse. For andre Passagerdampskibe vil Lov om Sonaeringen m. m
af 25. Marts 1892 vaere åt folge.
§ 9.
Til åt forestaa Maskineriets Pasning i Skibe eller Fartojer, der benyttes
til Befordring af Passagerer og til Fremdrivning anvende anden Maskinkraft end
Dampkraft, udkraeves:
a. åt den vedkommende er over 18 Aar,
b. åt han enten har underkastet sig en af de ved Lovene af 10. April 1874
og 30. Marts 1892 foreskrevne Eksaminer for Maskinister eller ved et Bevis
fra 2 trovaerdige og sagkyndige Maend godtgor åt besidde den fornodne
faglige Duelighed, samt
c. åt han ikke ved Dom er funden skyldig til Sträf af offentligt Arbejde for
en i den offentlige Mening vanaerende Handling.
§ 10.
I Fart0jer af ikke over 20 Tons, der benyttes til Befordring af Passagerer,
skal der foruden den eller dem, der forestaa Maskineriets Pasning, vaere ansat
mindst een aedruelig og paalidelig Mand, der er over 18 Aar og ved et Bevis fra
2 trovaerdige og sagkyndige Maend godtger åt besidde fornodent Kendskab til Styring
af Fartejer samt ved Laegeattest godtgor åt besidde normal Farvesans.
Dampfartejer og lign. maa kun i indelukkede Farvande bugsere Baade og
lign., som benyttes til Befordring af Passagerer, og skal Fartojets Forer paase, åt
der i den bugserede Baad er mindst 2 aedruelige og paalidelige Maend, der ere over
18 Aar, til Pasning af Styringen og til hurtig Löskastning af Bugsertovet.
28
Motioner i Andra Kammaren, N-.o 173.
C. Om Tilsynet.
§ 11.
Ethvert Skib eller Fartoj, som i Medför af § 1 er det offentliges Tilsyn
underkastet, skal synes,
a. forinden det tages i Brug enten som nyanskaffet eller efter foretagen Hoved
reparation
af Skrog eller Maskineri, samt derhos
b. een Gång hvert Aar.
Aabne og til saerlige Formaal bestemte Fartojer skulle dog kun synes een
Gång i Lobet af hvert andet Aar; dog ville disses Redere eller Ejere eet Aar efter
det senest foretagne Syn have for Politiovrigheden ved Förevisning af en i Tilsynsbogen
indfort Attest fra 2 paalidelige og sagkyndig;e Maend åt godtgore, åt Maskineriet
med Tilbehor er i fuld tjenstdygtig Stånd, og åt i övrigt alt er i Orden efter SS 2
og 3. Er dette ikke Tilfaeldet, skal Syn ände Sted.
For Fiskefartojer bortfalder Tilsynsbogens Förevisning for Politiovrigheden,
saafremt de det paagseldende Aar ere fundne åt vaere i Orden ved Eftersyn, foranstaltede
af Statens Fiskeriinspektionsskibe.
§ 12.
Skibe og Fartojer, som i Medför af § 1 ere det offentliges Tilsyn underkastede,
kunne synes paa det Sted, hvorfra eller hvortil vedkommende Skib eller
Fartoj farer saavel som paa ethvert af dets Anlohssteder eller Virkefelter.
Begaeringer om Foretagelsen af Syn rettes til Politiovrigheden i vedkommende
Distrikt eller direkte til Synsmaendene.
§ 13.
Politiovrigheden paa Skibets Hjemsted har åt paase, åt de foreskrevne Syn
Ande Sted, og skal, saa snart den Frist, indenfor hvilken Skibe eller Fartojer i
Medför af § 11 skulle underkastes gentaget Syn, overskrides, ufortovet selv begaere
Syn afholdt over vedkommende Skib eller Fartoj. Forinden noget Skib eller Fartoj
enten som nyanskaffet eller efter foretagen Hovedreparation ssettes i Fart, skal
derom ske Anmeldelse for Politiovrigheden, og Farten eller Virksomheden maa saavel
i dette lilfeelde, som naar der ved et Syn er gjort Udsaettelse af Synsmsendene,
ikke begynde eller fortssettes, inden Gvrigheden dertil har givet sit Samtykke; dette
kan knyttes til den Betingelse, åt det ved en ny Synsforretning, hvis samtlige Omkostninger
afholdes af Rederen, er godtgjort, åt Manglerne ere afhjulpne. Naar der
findes sirlig Anledning dertil, er Gvrigheden fremdeles berettiget til åt lade ethvert
Dampskib underkaste et overordentligt Syn; dog bor derom forud afgives en Eendelse,
hvis Udforelse ikke kan hindres ved Paaklage til overordnet Myndighed, og i
hvilken angives Grundene til de nserede Tvivlsmaal og de forelobige Undersogelser,
hvorpaa disse stöttes.
29
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
Det er vedkommende Ovrigheds Pligt åt sorge for, åt de paabudte Syn
foretages saa hurtig, åt intet ufornodent Ophold derved foranlediges.
§ 14.
Politiovrigheden har åt före en autoriseret Protokol over de Skibe og Fartojer,
der i Henhold til denne Lov blive synede, samt en fuldstaendig Fortegnelse
over de af Synsmaendene foretagne Syn. Protokollens Indretning bestemmes af Indenrigsministeren.
§ 15.
Toldvaesenets Embedsmaend og Betjente maa ikke udklarere noget Dampfartoj
eller lignende (§ 1), der som nyanskaffet eller efter foretagen Hovedreparation agtes
sat i Fart, uden åt det er forsynet med Bevis fra Politiovrigheden for, åt denne Lovs
Forskrifter ere fyldestgjorte. Dog undtages herfra den förste Rejse til det Sted, hvor
Synet skal ske, bvorom der da af Toldvassenet gives Skibspapirerne förnöden Paategning.
§ 16-
Naar Politiovrigheden, enten fordi Fristen for det gentagne Syn er oversiddet,
eller fordi den finder Anledning til åt lade foretage et overordentligt Syn over
et Dampfartoj eller lignende, derom henvender sig til Toldvaesenet, maa Udklareringen
heller ikke Ande Sted, forinden der tilvejebringes Bevis for, att intet er til
Hinder for, åt Farten vedbliver.
§ 17.
Til åt foretage Syn over de i denne Lov omhandlede Skibe og Fartojer
udnaevnes for 4 Aar ad Gången af Indenrigsministeren i de Havne eller Steder i
Kongeriget, hvor denne anser det nödvändigt, fire sagkyndige Meend, af hvilke en
skal vaere sokyndig og to maskinkyndige, medens en fjerde skal vaere skibsbygningskyndig.
Uden for Kjobenhavn kan den ene af de maskinkyndige erstattes af en af
de i Lov Nr. 71 af 11 April 1901 § 20 omhandlede mandlige Inspektörer under
Arbejds- og Fabriktilsynet. Til Synsmsend kan der om fornodent udmeldes Maend,
der ikke ere bosatte i vedkommende Amt eller Kobstad.
Indenrigsministerens Udnaevnelse af Synsmsend foregaar i Kjobenbavn efter
Indstilling af So- og Handelsretten, der til enhver ledig Plads bringer 3 Personer i
Förslag, og i det ovrige Land efter indhentet Erklsering af vedkommende Amtmand.
Ved Udmeldelsen blive Eksemplarer af denne Lov och de i Medför af samme
givne Bestemmelser åt tilstille Synsmaendene.
Hvor det findes nodvendigt, udnsevnes en eller flere Stedfortraedere for hver
Synsmand til åt udfore Forretningen i Tilfselde af, åt vedkommende Synsmand har
Forfald eller af den straks nedenfor anforte Grund er hindret i åt deltage i Synet.
Synsmaendene maa icke foretage Syn over de Skibe eller Fartojer, med
Hensyn til hvilke de have privat Erhverv.
For Fiskerfartojer kan Synet foretages af en Officer og en Maskinist i Statens
Fiskeriinspektionsskibe.
30
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
§ 18.
Synet, ved hvilket samtlige Synsmaend skulle vaere hverandre behjaelpelige,
skal gaa ud paa i Overensstemmelse med Reglerne i denne Lov og de i Medför af
samme givne Bestemmelser åt prove og undersoge, om de i §§ 2, 3, 5, 6 og 7 samt
de i Medför af samme givne Porskrifter vedrorende Skibets og Maskineriets lagning
og Udstyr m. m. ere fyldestgjorte, samt åt traeffe de i Medför af § 4 fornodne
Bestemmelser.
Bet skal dernäst efter de naermere af Indenrigsministeren derom givne Porskrifter
ved Synet godtgores, åt Dampkedlerne og i allé Passagerskibe samt i andre
Skibe og Partojer af over 50 Tons, for saa vidt de ere sogaaende — aabne og til
saerlige Formaal bestemte Partojer dog undtagne — tillige andre Bele af Skroget
og Maskineriet, af hvis Tilstand Plyde- og Fremdrivningsevnen i vaesentlig Grad er
afbsengig, ere i försvarlig Stånd. Be i den Anledning nodvendige Eftersyn foretages
for eller samtidig med Synet enten af Synsmaendene eller af Besigtelsesmaend,
der i In dlandet af Politiovrigheden og i Udlandet af den stedlige 0vrighed anses
som paalidelige og sagkyndige, og som ikke maa vaere i Rederens eller Ejerens
Tjeneste.
Endvidere skal det ved Synet godtgores, åt Foreren af Skibet eller Partojet
lader Laensnings-, Sluknings- og Redningsmidlerne efterse ved Hjaelp af Skibets Besaetning
med visse af Indenrigsministeren fastsatte Tidsmellemrum.
Ved Synet skal Tilsynsbogen forevises Synsmaendene, der have åt efterse,
om de i denne Paragrafs andet og tredie Stykke omhandlede Eftersyn ere foretagne,
og om de ved disse mulig forefundne Mangler ere afhjulpne, samt derefter uden
Betaling åt give Bogen Paategning om Förevisningen.
Rederen eller hans befuldmaegtigede skal vaere Synsmaendene behjaelpelig ved
Poretagelsen af Synet og er pligtig til åt yde den bertil fornodne Arbejdshjaelp.
Saafremt nogen skjult Fejl eller Mangel ved Skibet, dets Maskineri eller
andet denne Lov vedrorende Materiel er bekendt for Foreren eller Maskinmesteren,
ere disse paa Foresporgsel under Synsforretningen forpligtede til åt opgive dette for
Synsmaendene.
Ved Synet ere Synsmaendene berettigede til åt fordre Adgang överalt ombord,
samt til ved Synet over Passagerskibe om fornodent åt fordre Bampen sat op
og Hovedmaskinen holdt i Gång i en Tid af indtil 2 Timer, hvorhos Skibsforeren
under Synsforretningen skal lade foretage enhver förlängt försvarlig Manovre
med den.
§ 19.
Naar dertil findes saerlig Anledning, er Politiovrigheden i en Jurisdiktion,
fra hvilken et udenrigsk Passagerskib agter åt medtage danske Undersaatter som
Passagerer, berettiget til ved en af Grunde ledsaget Kendelse, svarende til den i
§ 13 ommeldte, åt gore Medtagelsen af saadanne Passagerer betinget af, åt Skibet
forinden Afgången underkastes et overordentligt Syn af de beskikkede Synsmaend,
31
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
samt af, åt Synsmamdene, der have åt falge de for Syn over danske Skibe foreskrevne
Regler, komma til det Resultat, åt Skibet, selv om det ikke fyldestgor
samtlige Forskrifter i denne Lov og de i Henhold til samme givne Bestemmelser,
dog uden Fare kan benyttes til Befordring af Passagerer i den opgivne Fart.
I Synsmaendenes Erklaering skal det efter Omstaendigbederne opgives, hvor
mango Passagerer Skibet uden Fare kan medtage, hvilket Antal ikke maa overskrides.
Toldvsesenet er pligtigt åt yde Politiet förnöden Assistance i foranfarte
Henseende.
§ 20.
Synsmaendene skulle efter endt Forretning afgive en fuldstaendig Beretning
om den synede Genstands Beskaffenhed, de Prover og Undersogelser, der ere foretagne,
og de Mangler, de bave opdaget. Synsmaendenes Erklaering afgives i to
Eksemplarer, af hvilke det ene, der betragtes som Hovedeksemplaret, opbevares af
0vrigheden, medens det andet, forsynet med 0vrighedens Paategniug, overgives
Rederen eller hans befuldmaegtigede. Til Yejledning for Synsmaendene bliver af
Indenrigsministeren åt udarbejde et Skema.
Cbeferne for Statens Fiskeriinspektionsskibe bave til vedkommende Politiavrighed
åt afgive Beretning om Resultaterne af de ved deres Föranstaltning foretagne
Syn (jfr §§ 11 og 17).
§ 21.
Saafremt Rederen for eller Fareren af det synede Skib begaerer Synsforretningen
provet ved Översyn, udDaevner Indenrigsministeren hertil det dobbelte Antal
af sagkyndige Maend, hvem der ved Udmeldelsen tilstilles Eksemplarer af denne
Lov og de i Medför af samme givne Bestemmelser. Oversynsmaendene have, naar
de ikke i enhver Henseende stadfaeste den först foretagne Forretning, åt udtale sig
om, med Hensyn til hvilke Punkter den stadfaestes, og med Hensyn til hvilke den
forandres.
Oversynsmaendene have om deres Afgarelse åt afgive Beretning til 0vrigheden,
jfr. § 20.
§ 22.
For Udfarelsen af alle de i denne Lovs § 18 omhandlede Synsforretninger
tilkommer der Synsmaendene til lige Deling:
a) for Passagerskibe i Fart paa fremmede Verdensdele ................... 72 Kr.
b) for Passagerskibe med over 150 Passagerer ................................... 60 —
c) for andre Passagerskibe, aabne Fartojer undtagne......................... 48 —
d) for andre Skibe og Fartojer over 100 Tons ................................. 36 —
e) for andre Skibe og Fartojer af ikke over 100 Tons........................ 24 —
f) for aabne Passagerfartojer................................................................ 18 —
g) for andre aabne eller til saerlige Formaal bestemte Fartojer........... 12 —
32
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
Ved ferste Syn af et Skib eller Fart#] efter Nyanskaffelse eller Hovedreparation
forhojes ovennaevnte Vederlag med det halve.
Foretages Eftersyn af Kedlerne i Förbindelse med Synet, tilkommer der
den eller de maskinkyndige Synsmaend yderligere;
for Eftersyn af hver Hovedkedel.................................................................. 5 Kr.
»» » t Hjaelpekedel................................................................... 4 —
Vederlaget udredes af Forretningens Rekvirent eller, naar Synet i Medför af
§13 begaeres af Politiovrigheden, fordi Fristen, inden for hvilken Synet skulde vaere
företaget,, er oversiddet, af den, hvem Ansvaret for Synets betimelige Foretagelse
paahviler.
§ 23.
Udfores de i denne Lov § 18, andel Stykke omhandlede Eftersyn af en
Synsmand, uden åt han foretager de ovrige i § 18 omhandlede Synsforretninger, til
-
kommer der ham:
for Eftersyn af Skibsbunden o g Roret med dets Tapper.............................. 10 Kr.
» » » Skrueakslerne med deres Lejer og Soforbindelserne............ 10 —
» » » hver Hovedkedel ................................................................. 10 —
» » » » Hjaelpekedel............................................................... 8 —
For aabne og til saerlige Formaal bestemte Fartojer nedsaettes ovennaevnte
Vederlag til det halve.
Vederlaget udredes af Rederen eller Ejeren.
§ 24.
Naar 0vrigheden ifolge §§ 13 og 19 foranstalter en overordentlig Synsforretning,
tilkommer der Synsmaendene ligeledes det i § 22 ommeldte Vederlag, der
bliver åt udrede af Skibets eller Fartojets Reder eller Ejer, saafremt Synsmaendenes
Erklaering gaar ud paa, åt Skibsskroget, Maskineriet, Tilbehoret m. m. have Mangler,
der skulle afbjaelpes, forinden Skibet eller Farto jet atter tages i Brug; i modsat
Fald udredes det af Statskassen.
§ 25.
For et Översyn tilkommer der hver Oversynsmand halvanden Gång det i
Folge § 22 for hver enkelt Synsmand bestemte Vederlag, der bliver åt udrede af
Forretningens Rekvirent, saafremt Oversynsmaendene i Hovedsagen stadfseste Udfaldet
af Synsmaendenes Forretning; i modsat Fald udredes det af Statskassen.
§ 26.
Paa de Rejser, som en Synsmand eller Oversynsmand i denne Egenskab
foretager, tilkommer der ham fri Befordring og derhos, for saa vidt Forretningen
varer over 6 Timer, i Dagpenge 8 Kr. for hver Dag, regnet fra Midnat til Midnat.
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
33
§ 27.
Omkostningerne ved Anskaffelsen af de till Pra ve af Dampkedler m. m.
nodvendige Redskaber samt Vederlaget til den til Bistånd ved Synets Foretagelse
nodvendige Kedelsmed eller Maskinarbejder udredes af Statskassen, ligesom ogsaa Bekostningerne
ved Redskabernes Transport samt Synsmaendenes og Oversynsmaendenes
Rejser og Dagpenge, jfr dog §§ 24 og 25. Alle avrige med Synet eller Oversynet
forbundne Omkostninger afboldes, for saa vidt ikke andet er bestemt i de foregaaende
Paragraffer, af Rekvirenten.
§ 28.
Paa ethvert Skib eller Fartoj skal der fores en Tilsynsbog; naermere Regler
for dennes Indretning og Autorisation fastsaettes af Indenrigsministeren. For Autorisationen
erlaegges ingen Betaling.
I Tilsynsbogen skal der, saa snart Skibet eller Fartajet er sat i Fart eller
taget i Brug, af dets Farer, for Maskineriets Vedkommende med Bistånd og under
Medansvar af Maskinmesteren, najagtigt optegnes Resultatet af de i § 18, andet og
tredie Stykke ombandlede Eftersyn, saavelsom af andre Eftersyn samt Istandssettelser
af Skibet og dets Maskineri, alt dog kun, for saa vidt det vedrarer det i denne Lov
ombandlede Materiel; ligeledes anfares Hovedresultatet af de i denne Lovs §§ 11 og
21 ombandlede Syn og Översyn tilligemed Oplysning om, hvem der bar företaget de
omhandlede Syn, Eftersyn m. m.
§ 29.
Hvad angaar de Staten tilharende Dampfartajer, gaelde de i §§ 11—28
ombandlede Regler ikke, men det paabviler de vedkommende Myndigbeder, under
bvilke de hare, åt paase, åt de opfylde Bestemmelserne i denne Lov og de i Medför
af samme givne Forskrifter, dog for Sovaernets egentlige Krigsskibe samt Skibe
i Troppetransport kun, for saa vidt de ere forenelige med disse Skibes saerlige Bestemmelse.
D. Straffebestemmelser ni. m.
§ 30.
Overtrasdelser af denne Lov og de i Henbold til samme givne naermere
Forskrifter saavelsom af de af Synsmaendene i Medför af Lovens § 4 trufne Bestemmelser
straffes efter Reglerne i Solovens § 292.
Svnsmaend, der gare sig skyldige i Overtraedelser af de Pligter, der paahvile
dem i Medfar af denne Lov og de i Henbold til samme givne naermere Forskrifter,
anses, for saa vidt ikke Forboldet efter den ovrige Lovgivning egner sig til hojere
Sträf, med Boder fra 20—1,000 Kr.
Boderne tilfalde Statskassen og blive i Mangel af Betaling åt afsone efter
de almindelige Regler om Boders Afsoning udenfor kriminelle Sager.
Sagerne behandles som offentliga Politisager og hare i Kjobenbavn under
So- og Handelsretten, uden for Kjobenbavn under Soretterne.
Bih. till Riksd. Prof. 1904. 1 Samt. 2 Afd. 2 Band. 55 Höft.
5
34
Motioner i Andra Kammaren, N:o 173.
§ 31.
I denne Lov förstaas ved »dansk Skib eller Fartoj» et saadant, som opfylder
Betingelserne i Solovens § 1.
Ved et »Passagerskib» förstaas ethvert ved Damp- eller anden Maskinkraft
fremdrevet Skib eller Far tej, som er indrettet til åt befordra Passagerer i större Antal
end 20.
Ved en »Hurtigdamper» förstaas en skarpbygget Damper, der saa godt som
udelukkende er bestemt til Befordring af Passagerer, og bvis Fuldkraftshastighed (jfr
§ 19 i Sonseringsloven) er over 16 Knob.
Under »Fart®jer til saerlige Formaal» henregnes: Uddybningsfartojer, Dampkraner
og lign. samt endvidere Fiskeri arto jer og Sejlskibe med Damp- eller anden
Maskinkraft.
Ved »indskraenket Fart» förstaas samme'' Fart som den i Sonaeringslovens
§19 angivne.
Ved »Tons» förstaas Register-Tons Brutto.
Et Skibs Lsengde skal anses for åt vane den i dets Registreringscertifikat
angivne Lsengde, omsat til engelsk Maal.
Ved »Hovedmaskineriet» förstaas de til Skibets eller Fartojets Fremdrivning
opstillede Kedler, Maskiner m. m., ved »Hjselpemaskineriet» de ovrige i Skibet eller
Fartojet anbragte Kedler, Maskiner og andre Mekanismer, som drives ved Damp eller
anden Maskinkraft, saasom Dampspil, Lysmaskiner, Kolemaskiner og desl.
§ 32.
Ved denne Lov, som trseder i Kraft den 1 Januar 1904, ophseves Lov
om Tilsyn med Dampfartojer af 24 Marts 1875, jfr dog § 7.
Regeringen bemyndiges til ved kgl. Anordning åt saette nservserende Lov i
Kraft paa Faeroerne, med de Lempelser, som i Folge disse 0ers sseregne Forbold
maatte findes formaalstjenlige.
Stockholm, Nya Tryckeri-Aktiebolaget. 1904.